Anonymous hacker GlobalX for deportationer

Anonymous hacker flyselskab involveret i kontroversielle migrantdeportationer

Hacktivistgruppen Anonymous har taget ansvaret for et cyberangreb mod Global Crossing Airlines (GlobalX), et amerikansk charterflyselskab med kontrakt på at udføre deportationsflyvninger af migranter fra USA. Angrebet ser ud til at være motiveret af selskabets rolle i transporten af venezuelanske migranter, på trods af en føderal dommers afgørelse, der kendte disse deportationer ulovlige.

GlobalX er kommet i offentlighedens søgelys for sin medvirken i deportationsflyvninger på vegne af US Immigration and Customs Enforcement. Ifølge flere kilder gennemførte flyselskabet adskillige flyvninger til tredjelande, herunder El Salvador, selv efter at en domstol havde beordret dem stoppet. De juridiske og etiske implikationer har ført til massiv kritik – og det digitale angreb fra cyberaktivister lader til at være et direkte modsvar.

Hjemmeside defaced og følsomme flydata lækket

Som led i cyberangrebet blev et underdomæne på GlobalX’s officielle hjemmeside defaced med en besked med titlen "Operation Dreadnought". I beskeden blev flyselskabet kritiseret for at gennemføre deportationsflyvninger i strid med en domstolsafgørelse, og der blev citeret direkte fra dommerens udtalelse. Anonymous anklagede GlobalX for at medvirke til handlinger, der krænker menneskerettighederne og overtræder føderal lovgivning. Den ændrede webside lå offentligt tilgængelig i flere timer, inden den blev taget ned.

Ud over ændringen af hjemmesiden hævder Anonymous at have tilgået og lækket interne dokumenter, herunder flymanifester og passagerlister fra januar til begyndelsen af maj 2025. Materialet indeholder angiveligt personoplysninger såsom navne, afrejsedatoer og destinationer. Bruddet rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan GlobalX håndterer og beskytter følsomme data, særligt når det gælder udsatte personer.

Tavshed fra GlobalX

På tidspunktet for offentliggørelsen har GlobalX endnu ikke udtalt sig offentligt om hændelsen. Den manglende reaktion er blevet mødt med kritik fra digitale rettighedsorganisationer og fortalere for migrantbeskyttelse, som påpeger, at virksomheder med ansvar i samfundskritiske funktioner har en forpligtelse til at reagere åbent og ansvarligt ved sikkerhedsbrud.

Angrebet har samtidig genoplivet debatten om risikoen ved at udlicitere følsomme statslige opgaver til private aktører. Når deportationer udføres af kommercielle virksomheder, skærpes kravene til gennemsigtighed, ansvar og datasikkerhed – både juridisk og etisk.

En voksende bølge af hacktivisme

Angrebet på GlobalX indskriver sig i en bredere tendens, hvor politisk motiverede cyberangreb rettes mod organisationer, der opfattes som medansvarlige i kontroversielle politiske beslutninger eller statslige handlinger. Denne form for digitale angreb betegnes som hacktivisme, hvor cyberværktøjer bruges som middel til at udtrykke politisk protest og udfordre opfattede uretfærdigheder.

Hvis du vil vide mere om, hvad hacktivisme indebærer, og hvordan det adskiller sig fra andre typer cybertrusler, kan du læse vores blogindlæg, der går i dybden hacktivisme.

Lignende trusler er tidligere set i forbindelse med andre højt profilerede begivenheder. For eksempel er cybertrusler mod OL i Paris 2024 blevet kædet sammen med hacktivistgrupper, der forsøger at skabe global opmærksomhed om politiske dagsordener. Disse angreb kombinerer ofte teknisk manipulation med symbolsk handling og bruges som et middel til at forstærke budskaber, der ellers ikke når igennem i den offentlige debat.

Cybersikkerhed som et spørgsmål om ansvar

Hændelsen med GlobalX minder om tidligere sager som cyberangrebet på X (tidligere Twitter), hvor digitale platforme blev angrebet ikke kun for at skabe forstyrrelse, men også for at udfordre virksomheders opfattede etiske ansvar. Sådanne angreb understreger, hvordan cybertrusler i stigende grad er drevet af ideologiske motiver frem for udelukkende tekniske hensyn.

For virksomheder, der opererer i politisk følsomme områder, er cybersikkerhed ikke længere blot et spørgsmål om databeskyttelse. Det handler også om at bevare offentlighedens tillid, tage ansvar og være bevidst om, at deres rolle i samfundet kan gøre dem til mål for digitale angreb. Effektiv risikostyring, gennemtænkte beredskabsplaner og et stærkt etisk kompas bør være integrerede elementer i deres sikkerhedsstrategi.