En AI-kodeagent kan læse et projekt, ændre filer og bruge værktøjer til at løse en udviklingsopgave. Når du vælger en agent, skal du derfor både vurdere kvaliteten af dens kode og beslutte, hvilken adgang du vil give den.
For en sikkerheds- eller IT-ansvarlig er det praktiske spørgsmål: Kan vi forklare, hvad agenten må læse, ændre og sende videre i den opsætning, vi vil bruge? Begynd dér, før du sammenligner resultater fra kodetests.
Vurder den opsætning, teamet faktisk vil bruge
Et produktnavn er for upræcist som grundlag for en sikkerhedsbeslutning. En udvikler, der arbejder lokalt, en cloudagent på en separat maskine og en agent med adgang til virksomhedens systemer kan have forskellige rettigheder og regler for godkendelse.
Notér produkt, abonnement, brugerflade og integrationer. Kontrollér derefter mulighederne i leverandørens aktuelle dokumentation. Tabellen bygger på dokumentation gennemgået den 13. oktober 2026 og er ikke en rangering af produkternes sikkerhed.
| Produkt | Udgangspunkt i dokumentationen | Det skal I kontrollere i en pilot |
|---|---|---|
| Claude Code | Anthropic beskriver tilladelsestilstande og en sandbox til shellkommandoer med isolation af filsystem og netværk. | Hvilken tilstand der er aktiv, hvilke kommandoer der må køre, og hvilke filer og netværksdestinationer der kan tilgås. |
| Codex | OpenAI skelner mellem sandboxens tekniske grænser og reglerne for godkendelse af handlinger. | De gældende grænser og godkendelsesregler for den brugerflade og det kørselsmiljø, I anvender. |
| Cursor | Cursor beskriver kontrol med agenter og en Privacy Mode, der forhindrer træning på jeres data, når den er aktiveret. | Privatlivsindstillinger, kontrol med agentens handlinger og forskellene mellem lokale arbejdsgange og cloudmiljøer. |
Læs mere i Claude Codes sikkerhedsvejledning, OpenAI's dokumentation om sandboxing og Cursors sikkerhedsdokumentation. Funktioner og adfærd kan afhænge af abonnement og konfiguration. Kontrollér derfor den konkrete opsætning; en beskrivelse i dokumentationen beviser ikke, at en kontrol er slået til.
Skeln mellem databeskyttelse og ret til at handle
To spørgsmål bliver ofte blandet sammen, når en organisation skal godkende et værktøj:
- Datahåndtering: Hvor sendes kildekode, prompts, et indeks eller aktivitetslogs hen? Hvad gemmes, hvem har adgang, og må materialet bruges til træning?
- Rettigheder til handlinger: Må agenten ændre filer, bruge legitimationsoplysninger, kontakte eksterne tjenester eller offentliggøre noget?
Et tilfredsstillende svar om træning siger ikke i sig selv noget om, hvor agenten må handle. Et isoleret kørselsmiljø besvarer heller ikke alle spørgsmål om leverandørens opbevaring af data eller underleverandører.
Bed leverandøren om de relevante vilkår for datahåndtering, og bed udviklingsteamet vise de rettigheder, der faktisk gælder. Begge dele bør indgå i godkendelsen.
Brug tjeklisten, før I godkender en kodeagent
Spørgsmålene kan bruges på tværs af produkter. Et lille sikkerhedsteam kan bruge tabellen som arbejdsark og tilføje en ansvarlig og dokumentation ud for hvert svar.
| Område | Spørgsmål, der skal besvares | Relevant dokumentation |
|---|---|---|
| Projektadgang | Hvilke kodearkiver og mapper må agenten læse eller ændre? | Adgang til kodearkiver og gældende begrænsninger i filsystemet. |
| Virksomhedsdata | Hvilke datatyper må medarbejdere bruge i prompts og tilknyttede værktøjer? | Godkendte dataregler og leverandørens relevante vilkår. |
| Netværksadgang | Hvilke destinationer kan kørselsmiljøet kontakte? | Netværkspolitik og en sikker demonstration af en blokeret destination. |
| Legitimationsoplysninger | Hvilken identitet og hvilke legitimationsoplysninger kan agenten bruge? | Afgrænset adgang, gyldighedsperiode og en procedure for at tilbagekalde adgangen. |
| Tilknyttede værktøjer | Hvem godkender integrationer og deres rettigheder? | En integrationsoversigt med ansvarlige og godkendte adgangsområder. |
| Handlinger med større konsekvenser | Hvem godkender offentliggørelse, destruktive ændringer eller udvidet adgang? | Godkendelsesregler og navngivne personer, der gennemgår handlingerne. |
| Ansvar og sporbarhed | Hvilken aktivitet kan I undersøge bagefter? | Tilgængelige logs, dokumenteret kodegennemgang og en kontakt til indberetning. |
Nogle kontroller kan ligge i jeres eksisterende udviklingsplatform frem for i agenten. Notér den afhængighed. Kravet om menneskelig gennemgang kan eksempelvis håndhæves gennem regler i kodearkivet. En agent må gerne foreslå kode uden også at have ret til at flette den ind.
Afprøv grænserne i en lille, realistisk pilot
Vælg et repræsentativt projekt med fiktive data og uden legitimationsoplysninger til produktionssystemer. Giv agenten en almindelig opgave, eksempelvis at opdatere dokumentation eller foreslå en mindre ændring med tests.
Gennemgå ændringerne, og se, hvilke rettigheder den beder om. Kan den tilgå en uvedkommende mappe? Forbliver en ikke-godkendt netværksdestination blokeret? Kan den foreslå en pull request, mens et menneske beholder ansvaret for at flette den ind?
Brug harmløse testmål i et godkendt miljø. Gem en kort beskrivelse af konfigurationen, den observerede adfærd og begrænsningerne. Gentag de relevante kontroller, når I ændrer kørselsform eller tilføjer en integration.
Undgå at gøre piloten til en konkurrence om, hvor stor en opgave agenten kan løse uden indblanding. Formålet er at kontrollere, om grænserne holder, mens værktøjet udfører nyttigt arbejde.
Gør godkendelsen anvendelig for medarbejderne
En godkendelse skal fortælle udviklerne, hvilken konto de skal bruge, hvilke projekter der er omfattet, hvilke data der er tilladt, og hvornår en anden person skal gennemgå arbejdet. Giv dem en kontakt ved tvivl og en enkel måde at indberette uventet adfærd på.
Brug konkrete eksempler i awareness-træningen: en anmodning om udvidet adgang, en prompt med kundedata og en ukendt instruktion i et kodearkiv. Vores guide til prompt injection i AI-kodeagenter indeholder en kort øvelse til den samtale.
Begynd med den mindste adgang, der gør piloten nyttig. Udvid den først, når en ansvarlig kan forklare behovet og kontrollere den nye grænse. Så får teamet en tydelig vej til at tage agenten i brug, uden at hver udvikler skal træffe godkendelsesbeslutningen alene.
