Hvad er micro-learning?

Du har formentlig stødt på fænomenet "micro-learning", men hvad er det egentlig, og hvordan kan du bruge det i din tilgang til læring? Micro-learning er ikke et nyt begreb, men der kan stadig være uklarhed omkring, hvad det egentlig indebærer. Her kan du blive klogere på, hvad micro-learning er, hvorfor det er blevet så populært, hvordan det kan anvendes i forskellige sammenhænge, og hvilke fordele og udfordringer der er forbundet med denne læringsmetode.

Hvad er micro-learning?

Micro-learning er en tilgang til læring, hvor indholdet opdeles i mindre enheder, der tager kort tid at gennemføre, og som typisk varer mellem 3 og 5 minutter. Enhederne er typisk fokuseret på et specifikt emne, hvilket gør det lettere at forstå og anvende i praksis. Denne metode er designet til at bekæmpe Hermann Ebbinghaus' glemselskurve, som indikerer, at folk har en tendens til at glemme 80 % af det, de lærer, inden for en måned. Ved at opdele information i håndterbare bidder og give eleverne mulighed for at genbesøge undervisningen over tid, sikrer mikrolæring, at viden fastholdes mere effektivt. Denne tilgang er ikke kun mere engagerende, men også mere effektiv og omkostningseffektiv sammenlignet med traditionelle læringsmetoder.

I micro-learning er det kun kreativiteten, der sætter grænser, da der ikke er nogen specifik formel for læringsmaterialet. Det kan være alt fra videoer og tekststykker til interaktive øvelser, quizzer eller podcasts. Kernen er, at læringen skal præsenteres i små portioner, som modtageren let kan tilgå, når det passer dem, og uden behov for længerevarende forberedelse.

Hvad er forskellen på micro-learning og e-læring?

Micro-learning og e-læring bliver tit forvekslet med hinanden, men de har også flere fællestræk. Begge tilgange skaber et flydende rum til læring i henhold til både tid og sted. De to begreber differentierer sig ved, at micro-learning er en modulær tilgang til undervisning, da læringsindholdet, som nævnt, skal præsenteres i små enheder. E-læring adskiller sig ved, at den har fokus rettet mod at udbyde viden gennem længerevarende kurser, der fokuserer på det bredere perspektiv. Micro-learning består omvendt af små moduler med fokus på specifikke læringsmål. Hvert modul er skabt til at give den rette mængde information til at forstå emnet og omsætte det til praksis. Dermed er micro-learning en god metode, når modtageren af undervisningen er personer med begrænset tid og energi.

Micro-learnings stigende anvendelse

Selvom micro-learning ikke er et nyt fænomen, bruges denne læringstilgang hyppigt i mange forskellige sammenhænge. Vi lever i et samfund, hvor informationer flyder frit, og hvor teknologien har ændret, hvordan vi tilegner os viden. Micro-learning er derfor en ideel læringsmetode til den moderne livsstil, da undervisningen kan foregå uafhængigt af tid og sted.

Hurtig og fleksibel læring

Fleksibiliteten er, som nævnt, en stor fordel ved micro-learning. Læring kan ofte associeres med en tidskrævende proces, hvilket kan være svært at indlejre i en travl hverdag, hvor vi konstant jonglerer mellem arbejde, privatliv og andre forpligtelser. Micro-learning giver mulighed for at lære i små bidder og i et tempo, der gør det hele mere overskueligt og fleksibelt.

Bedre tilpasset koncentration

Vi bliver dagligt præsenteret for alverdens informationer, når vi interagerer online, hvilket kan gøre det svært at fastholde koncentrationen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at mennesker først opsøger viden, når de har brug for den, hvilket typisk sker gennem en simpel Google-søgning. Med micro-learning kan læring foregå på de enheder, folk allerede bruger, og de kan få den nødvendige viden netop, når de har brug for den. Læringen kan samtidig foregå under kontrollerede forhold, så det sikres, at det er den nødvendige og rigtige information, der videregives. Ligeledes kan det kontrolleres, hvilke personer, der får adgang til materialet, hvis det eksempelvis skulle indeholde følsomme eller personlige data.

Det kan også være svært at bevare koncentrationen over længere tid, især med traditionelle læringsmetoder som lange lektioner og store tekstmængder. Micro-learning tilpasser sig denne virkelighed ved at levere små, fokuserede lektioner, der hurtigt kan gennemgås, og som ikke kræver længerevarende koncentration.

Anvendelse af micro-learning

Micro-learning anvendes i mange sammenhænge, herunder både erhvervslivet og uddannelsessektoren. Det er især nyttigt inden for områder, hvor der løbende opstår ny viden som f.eks. IT- og cybersikkerhed, hvor medarbejdere konstant skal holde sig opdaterede.

Erhvervslivet

Micro-learning spiller en stor rolle i erhvervslivet, hvor mange virksomheder bruger det som en effektiv måde at træne deres medarbejdere på. Det kan især være nyttigt i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere, hvor informationerne ofte er mange og af forskellig karakter. Det bruges også til medarbejderudvikling, så medarbejderne kan holde sig opdaterede og udvikle deres færdigheder inden for deres fagområde. Og selvfølgelig anvendes det også til medarbejder- og awareness-træning.

For eksempel kan en virksomhed, i stedet for at sende medarbejdere på et flere dages kursus om cybersikkerhed, tilbyde korte moduler om specifikke aspekter af dette, som medarbejderne kan tage, når det passer ind i deres kalender.

Uddannelsessektoren

Micro-learning bliver også i stigende grad anvendt i uddannelsessektoren. Metoden er særligt nyttig i forbindelse med fjernundervisning eller onlinekurser, hvor eleverne har brug for fleksible løsninger, der kan tilpasses deres tidsplaner og læringsbehov.

Personlig udvikling

Micro-learning er også en god metode til personlig udvikling. Hvis man ønsker at tilegne sig nye færdigheder eller udvide sin viden inden for et bestemt område, som f.eks. sprog, musik eller tekniske færdigheder, kan micro-learning bruges til at lære i små bidder på tidspunkter, der passer én bedst.

Udfordringer ved micro-learning

Selvom micro-learning har mange fordele, er der også nogle udfordringer forbundet med denne metode.

Overfladisk læring

En af de største udfordringer ved micro-learning er risikoen for, at læringen kan blive overfladisk. Hvis et komplekst emne brydes ned i for små dele, kan det miste sin sammenhæng, og det kan være svært for modtageren at opnå en dybere forståelse af emnet. Det kan også være udfordrende at bevare en strukturel sammenhæng, som ofte præger længere læringsforløb. Derfor kræver det god planlægning at sikre, at micro-learning passer ind i en bredere læringsstrategi.

Hvordan skal micro-learning se ud?

Det første, der skal tages hensyn til, er, at indholdet skal være kortfattet. Hver enhed bør være mellem 2-5 minutter. Det betyder også, at indholdet skal være klart og præcist. Ligeledes skal indholdet præsenteres i et engagerende og dynamisk format, såsom videoer, quizzer og animationer, hvor der med fordel kan veksles mellem formaterne i et forsøg på at fastholde den, der skal undervises. Læringen skal kunne foregå på relevante enheder, såsom mobil og computer, samt understøtte, at læringen kan tilgås uafhængigt af tid.

Fleksibilitet og relevans er nemlig nøgleordene ved denne tilgang. Det skal være muligt at udføre læringen i eget tempo, samt at den har relevans for den enkelte. Relevansen kan fremmes ved, at der i læringen fokuseres på praksis, så autentiske eksempler er gode metoder til at gøre det let for modtageren at forstå. Det kan overvejes, hvorvidt der skal gives feedback, så vedkommende kan følge med i, om han/hun har forstået indholdet korrekt.

Opsummering

Micro-learning er en læringsmetode, hvor indhold brydes ned i små, nemme at fordøje enheder. Microlearning er fleksibelt og kan tilpasses den moderne, travle hverdag. Læring kan ske på modtagerens præmisser og på de enheder, de allerede bruger. Det bruges bredt i både erhvervslivet og uddannelsessektoren. Men at dele emner op i for små stykker kan gøre det svært at lære dybt. Derfor er god planlægning afgørende.