Cyberangreb ændrer moderne krigsførelse

Krigsførelse gennemgår en indgående forandring i takt med den teknologiske udvikling. Traditionel krigsførelse, vi kender med kampvogne, soldater og luftangreb, er ikke længere det eneste område for militære konflikter. I stedet er der kommet et nyt område for krigsførelse, nemlig cyberangreb, som foregår i den digitale verden, ofte lydløst og i det skjulte i stedet for i det åbne.

Vi undersøger, hvordan cyberangreb ændrer den moderne krigsførelse, deres indvirkning på lande, samfund og på et globalt plan, og nogle strategier og metoder til at forebygge og beskytte dig mod denne nye trussel.

Krigsførelsens udvikling

Udviklingen inden for krigsførelse har altid været tæt forbundet med teknologiske fremskridt. Teknologisk innovation har konsekvent formet den måde, krige udkæmpes på, fra den første brug af skydevåben i det 14. århundrede til opfindelsen af atomvåben i det 20. århundrede.

Det 21. århundrede bragte digitale teknologier og internettet, som har givet grobund for cyberangreb. Det har vist sig at være et stærkt værktøj i moderne krigsførelse, da det kan ramme vigtige mennesker og nationer på et split sekund.

Inden for en verden af cybertrusler og -angreb er der flere typer angreb, som cyberkriminelle kan udføre. Det kan både være spionage, datatyveri og spredning af misinformation og forstyrrelse af kritiske infrastrukturer. Sammenlignet med traditionel krigsførelse - som er baseret på fysisk magt - udnytter cyberangreb sårbarheder i software og digitale systemer, hvilket gør det endnu sværere at opdage og bekæmpe. Det er et stort skift i den måde, vi kender krigsførelse på, selvom det stadig påvirker regeringer, militær og civile mennesker, er det nu rykket online.

I det store billede

National sikkerhed

En af de mest betydningsfulde konsekvenser af cyberangreb på moderne krigsførelse er deres potentiale til at forstyrre den nationale sikkerhed. På grund af denne ændring investerer mange lande i et forbedret cyberforsvar, efterhånden som truslen stiger.

Det er afgørende for nationerne at opnå en strategisk fordel, når det kommer til cybersikkerhed, netop fordi regeringer og militær f.eks. kan miste store mængder vigtige dokumenter i et cyberangreb. Cyberangreb kan forstyrre regeringers arbejde, kompromittere klassificerede oplysninger og endda skade vigtig infrastruktur, såsom offentlig transport, lufthavne, produktion og andre industrier.

Økonomiske konsekvenser

Cyberangreb kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for ethvert land, der bliver ramt af angrebet. Normalt er det virksomheder og industrier, der er hovedmålene for cyberangreb, hvilket fører til finansielle tab og økonomisk ustabilitet. Desuden kan tyveri af intellektuel ejendom gennem spyware-angreb underminere en nations økonomiske konkurrenceevne på globalt plan.

Geopolitiske relationer

Da alle nationer kan have cyberkriminelle med gode hacking færdigheder, kan det føre til mistillid blandt nationale ledere, som så fører til diplomatiske kriser. Det kan ofte være svært at finde den skyldige i cyberangreb, da hackerne kan gemme sig bag pseudonymer og andre former for anonymitet. Dette komplicerer processen med at finde de skyldige og dermed give en ordentlig dom til de skyldige - dette vil skabe spændinger mellem nationer, da der vil være beskyldninger på tværs af grænser.

Effekt på samfundet

Cyberangreb vil altid have stor indflydelse og konsekvenser for ofrene; og endnu større konsekvenser, hvis offeret er en hel nation eller en ledende politisk figur.

• Bekymringer om privatlivets fred: Efterhånden som regeringer og organisationer bliver mere afhængige af teknologier, er vores privatliv i stor fare, da det er vores mest værdifulde aktiv og en nem ting at angribe og få fat i. Cyberangreb, der er rettet mod personlige data, kan føre til identitetstyveri, økonomisk svindel og brud på datasikkerheden. Det skader vores tillid til digitale systemer og institutioner.

• Misinformation og manipulation: Cyberangreb er ikke kun begrænset til hacking og databrud. Det handler også om at sprede falske oplysninger og i værste fald manipulere med offentlighedens holdninger. Sociale medier bruges ofte til at sprede falske oplysninger og starte konflikter i samfundet ved at skabe tvivl og mistillid til de ledende figurer i landet.

• Følelsesmæssig påvirkning: Den konstante trussel om cyberangreb kan gå hårdt ud over det mentale velbefindende hos folk i de berørte lande. Frygten for at få stjålet personlige data eller blive udsat for falske oplysninger kan føre til angst og stress, hvilket er usundt for alle.

Sådan holder du dig på forkant med angreb

For at forebygge og undgå cyberangreb er det vigtigt at være på forkant med truslen. Der er forskellige initiativer, som du og regeringer bør implementere for at få et bedre cyberforsvar:

Cybersikkerhedsforsvar

Hvis regeringer, virksomheder og enkeltpersoner skal overveje at få et stærkt cyberforsvar. Det gør man ved at implementere kryptering, opdatere software regelmæssigt, bruge firewalls, have attack surface management og en incident response plan.

Globalt samarbejde

Cyberangreb er en global trussel, der ikke tager hensyn til landegrænser. Globalt samarbejde er afgørende for at imødegå denne udfordring. Lande og nationer bør arbejde sammen for at etablere normer og regler for ordentlig adfærd i cyberspace og for at dele information om nyopdagede cybertrusler.

Uddannelse og større bevidsthed

At øge bevidstheden om cybersikkerhed er afgørende for at minimere virkningen af cyberangreb. Når virksomheder bruger awareness-training til at uddanne deres medarbejdere i cybertruslen, og hvordan man mindsker risikoen for angreb, vil enhver virksomhed og nation stå stærkere over for cybertruslen.

Et stærkt forsvar

Nogle nationer vælger at fremme offensive cybermetoder som et forsvar mod potentielle angreb. Ideen bag at have en defensiv tilgang er at afskrække hackere fra at lancere angreb. Med et bedre forsvar er hackerne nødt til at bruge flere penge og mere energi, hvis de vil have succes med at infiltrere de systemer, som de angriber.

Fremtiden for cyberkrigsførelse

Det vil altid være relevant at se på fremtiden for cyber, især hvordan det kan bruges i krigsførelse. Nedenfor ser vi på tre måder, hvorpå teknologien kan ændre krigsførelsen yderligere:

• AI: Fremtiden for cyberkrigsførelse vil sandsynligvis blive formet af AI. Værktøjer og teknologier, der er drevet af AI kan automatisere angreb, genkende sårbarheder og tilpasse sig forsvarsmekanismer, der er under udvikling. Det kan føre til mere sofistikerede og udbredte cyberangreb, end vi har set indtil nu.

• Kvantecomputere: Fremkomsten af kvantecomputere kan desuden revolutionere den måde, cyberkrigsførelse foregår på. Kvantecomputere har potentialet til at knække de krypteringsmetoder, vi kender, hvilket gør det afgørende for nationer at udvikle nye krypteringsteknikker, der kan kæmpe en anstændig kamp mod kvanteangreb.

• Etiske spørgsmål: Efterhånden som cyberkrigsførelse udvikler sig, vil etiske overvejelser og spørgsmål blive vigtigere og vigtigere. Spørgsmål om, hvordan og om nationer bruger cyberangreb i krigsførelse, hvordan det kan påvirke borgerne, og de love, der styrer cyberkonflikter, bør behandles på globalt plan.

Enden?

Det bliver svært at finde en ende på cyberkrigsførelse, og den vil tydeligvis fortsætte med at udvikle sig. Cyberangreb har i sagens natur ændret landskabet for moderne krigsførelse. Det er en stor cybertrussel, at angrebene har evnen til at forstyrre, beskadige og manipulere digitale systemer. Det udgør en betydelig trussel mod alt fra regeringer og samfund til nationale økonomier.

Nationer bør stå sammen mod cyberkrigsførelse, som er i stadig udvikling. Nogle af de ting, der er blevet foreslået i dette blogindlæg, er, at strategier og proaktivitet er nøgleelementer til at forhindre cyberangreb. Samarbejde vil være relevant såvel som de etiske spørgsmål, der vil dukke op, når cyberkrigsførelse en dag er den største trussel mod nationer.