Den menneskelige firewall

Den menneskelige firewall er vigtigere end nogensinde før - læs med her, og få et indblik i hvad det er, og hvordan I styrker jeres cyberforsvar.

27-12-2023 - 6 minutters læsning. Under kategorien: awareness.

Den menneskelige firewall

Vi står over for skiftende cybertrusler hver eneste dag. Teknologien udvikler sig, og det samme gør hackerens metoder til at knække vores koder og stjæle vores data. Mange har implementeret antivirusprogrammer og firewalls for at bekæmpe hackere, men nogle gange er det ikke nok.

En af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger, en virksomhed kan tage, er at styrke deres menneskelige firewall.

Vi vil se nærmere på, hvad den menneskelige firewall er, og hvordan den kan hjælpe dig med at forbedre din cybersikkerhed.

En digital slagmark

Vi er forbundet på et globalt plan på grund af de mange forskellige og nye teknologier vi har i dag. Det har gjort det muligt for os at kommunikere med mennesker på den anden side af verden med et enkelt klik. Vi kan sende beskeder, lave finansielle transaktioner og sende enorme mængder data, der ligeledes udveksles på daglig basis.

Det digitale landskab er dog ikke kun for sjov. Hackere og svindlere trives online og har fundet flere måder at stjæle information, som de kan udnytte. Dette gør cybersikkerhed til et afgørende element i enhver organisations sikkerhedsstyring og -forsvar.

I traditionel forstand har vi brugt firewalls, kryptering og antivirusprogrammer til at beskytte vores software og data. Det er dog ikke kun teknologien, som hackere sigter mod i dag. Selvom hackere kan tvinge sig ind i systemer gennem sårbarheder og svagheder, har de også rettet opmærksomheden mod mennesker. Hackere bruger social engineering som deres vej ind i systemer og lagre, og de udnytter vores følelser til at gøre det. Det er her, den menneskelige firewall kommer i spil.

Hvad er den menneskelige firewall?

Den menneskelige firewall refererer til konceptet med at have medarbejdere som den første forsvarslinje i en organisations cybersikkerhed.

Den bruger princippet om firewalls, der i bund og grund er et værktøj eller software, der filtrerer, overvåger og kontrollerer enhver indgående eller udgående netværkstrafik. Dens hovedformål er at forsvare din digitale fæstning mod uønskede programmer og adgangsforsøg. Det fungerer altså som en barriere mellem dig og upålidelige aktører og netværk.

Den menneskelige firewall er derfor de ansatte i organisationen, der beskytter data og software mod at blive ramt af cyberangreb. Selvom der er mange løsninger til digital sikkerhed, vil hackere fortsat gå efter mennesker, da det er de menneskelige fejl, der er den største sårbarhed.

  • Hackere bruger phishing-angreb, social engineering og mange andre typer hacking til at narre folk til enten at give personlige oplysninger eller adgang til software og data.

Organisationer kan styrke deres cybersikkerhed ved at styrke deres medarbejders bevidsthed omkring deres digitale sikkerhed – og understrege, at de er det vigtigste element i ordentlig cybersikkerhed.

Det er medarbejderne, der kan spotte mistænkelig aktivitet og rapportere phishing, så systemerne kan lære at genkende truslen. Proaktivitet er et nøgleelement i god cybersikkerhed, og det bliver en integreret del af enhver organisations cyberforsvar.

Komponenterne i en menneskelig firewall

Nedenfor ser vi nærmere på nogle af elementerne i en menneskelig firewall, så du ved, lige præcis hvad en god firewall består af.

Awareness-træning

Awareness-træning er det første skridt i forbedret cybersikkerhed. Det gælder både for ansatte i en organisation, studerende på et universitet eller private, der bruger enhver form for teknologi. Folk bør vide, hvordan en phishingmail ser ud, hvordan man laver korrekte adgangskoder og vigtigheden af regelmæssige opdateringer.

Vær på vagt

Ved at forblive årvågen og skeptisk over for beskeder, telefonopkald og vedhæftede filer kan du komme langt, når det kommer til cybersikkerhed. Når du ved, hvad der er sikkert at klikke på, og hvad du bør undgå, bliver du straks et bedre forsvar for din cybersikkerhed.

Stærke adgangskoder

En af de nemmeste måder for hackere at komme ind i dine systemer og enheder er at gøre en af to ting; enten sende phishing ud eller udføre et brute force-angreb, der forsøger at gætte og knække din adgangskode. Så hvis du fjerner begge dele, minimerer du risikoen for at blive det næste offer for et cyberangreb. Stærke adgangskoder er lange og unikke - og derfor meget svære for hackeren at knække. Du kan desuden bruge MFA (multi-factor authentication) til at gøre hackerens arbejde endnu sværere, så de forhåbentlig opgiver at knække koden.

Fortsæt med at træne

Du skal ikke kun overveje at lave awareness-træning, du bør også fortsætte med at træne og gøre det regelmæssigt. Cybertruslen ændrer sig hver dag, så du bør også holde dig opdateret på den seneste udvikling inden for cyberlandskabet.

Brug rapporteringsværktøjer

Det er også en god idé at bruge de værktøjer, som mange browsere og tjenesteudbydere leverer; det gør rapporteringsprocessen og sikkerhedsvedligeholdelsen nemmere og en del af din rutine. Når du rapporterer mistænkelige aktiviteter, hjælper du ikke kun dig selv, men du forhindrer også andre i at få phishing og styrker dermed jeres fælles forsvar.

Fordele ved en menneskelig firewall

Udover blot at forbedre din bevidsthed om cybersikkerhed, kan den menneskelige firewall gavne dig og din arbejdsplads på flere niveauer:

  • Du mindsker succesraten for cyberangreb på din arbejdsplads; når du ved, hvad du skal kigge efter, undgår du mistænkelige vedhæftede filer og links.
  • Du kan opdage mistænkelige aktiviteter tidligt og dermed reagere hurtigt på eventuelle potentielle trusler.
  • Ved at have en menneskelig firewall kan du beskytte dine følsomme data, du gemmer på din enhed og i skyen.
  • Når du har implementeret cybersikkerhed og etableret en menneskelig firewall, minimerer du omkostningerne forbundet med databrud. Derudover bevarer du et godt omdømme ved at overholde cybersikkerhedsreglementer og -planer, som altid vil blive godt modtaget hos partnere og kunder.
  • Når man fremmer en kultur med bevidsthed om cybersikkerhed, fremmer man en følelse af ansvar på arbejdspladsen. Når alle forbliver årvågne og aktive i arbejdet for en bedre cybersikkerhed, vil de kende deres rolle i at opretholde et sikkert digitalt miljø.

Bevar det menneskelige forsvar

Medarbejderne i en organisation er den første forsvarslinje i jeres cyberforsvar. Hackere retter sig mod medarbejdere og forsøger at narre os til at tro, at deres link, vedhæftede fil eller telefonopkald, er ægte og godsindet. Det gør den menneskelige firewall vigtigere end nogensinde.

Awareness-træning skal hjælpe dig med at få en bedre forståelse af vigtigheden af ordentlig cybersikkerhed, men også give dig et indblik i cyberverdenen og de nyeste trends og trusler, du kan møde i dine daglige aktiviteter online.

Du kan investere i omfattende cybersikkerhedstræning, fremme en årvågen kultur og dermed etablere et stærkt forsvar. Vi skal ikke være årsagen til, at hackere kommer ind i vores systemer og enheder, så vores menneskelige firewall bør stå højere end nogensinde før.

Forfatter Caroline Preisler

Caroline Preisler

Caroline er copywriter for Moxso udover hendes daglige studie. Hun er i gang med sin kandidat i Engelsk og specialiserer sig i oversættelse og sprogpsykologi. Begge felter arbejder med kommunikationen mellem mennesker, og hvordan man skaber en fælles forståelse – disse elementer bliver inkorporeret i arbejdet, som hun laver her hos Moxso.

Se alle indlæg af Caroline Preisler

Lignende indlæg