En whistleblowerordning er et vigtigt værktøj for enhver virksomhed, der ønsker at opdage eller forebygge kriminelle og økonomiske forhold og konflikter på arbejdspladsen. Whistleblowerordningen kan også, hvis brugt korrekt, føre til virksomhedsmæssige fordele.
Hvordan fungerer whistleblowerordninger?
En whistleblowerordning er en kombination af politikker og retningslinjer forbundet med en whistleblowerportal. En whistleblower-ordning er altså en softwareløsning, hvor ansatte i en virksomhed eller i en organisation kan indgive en indberetning om overtrædelser af loven eller interne politikker i virksomheden.
En etablering af whistleblowerordningen optimerer virksomhedens muligheder for at opdage fejl, problematiske arbejdsgange eller direkte kriminelle handlinger i tide. Ordningen kan ydermere anvendes til viderebehandling af indberetninger.
En whistleblower-ordning kan være et proaktivt værktøj. Udadtil kan den øge en virksomheds troværdighed og omdømme. Internt kan den give medarbejdere vished om, at deres individuelle eller kollektive bekymringer/mistanker bliver værdsat og taget alvorligt af virksomheden. Ordningen kan også anvendes, når medarbejdere ikke kan gå til deres overordnede via traditionelle kommunikationskanaler.
Fordelen ved whistleblowerordninger er, at når personer indberetter deres viden eller mistanke om dårlige forhold i virksomheden, sker det helt anonymt, hvilket beskytter medarbejderen mod anklager fra chefer, kollegaer, staten eller samfundet.
Den anonymitet, der er i en whistleblower-ordning, og som whistleblowere er omfattet af, er helt essentiel for både medarbejderen, samfundet og lovgivningen generelt.
Hvad er en whistleblower?
En whistleblower er en person, der enten arbejder eller har arbejdet for en virksomhed eller har indgående viden om en virksomhed, som vedkommende ikke mener skal holdes hemmeligt, men derimod oplyses til offentligheden.
Personen har ofte viden om lovovertrædelser eller overtrædelser af virksomhedens politikker.
Det kan for eksempel være, at en medarbejder i en bank finder ud af, at banken hvidvasker penge eller skjuler penge i skattely. Dette ville en whistleblower indberette om.
Hvad kan man whistleblowe om?
En whistleblowerordning giver en anonymiseret mulighed for at opdage og rapportere fejl, forsømmelser og ulovligheder i en virksomhed eller organisation.
En medarbejder eller anden person kan indberette f.eks. korruption, bestikkelse, bedrageri, arbejdsmiljøsikkerhed, underslæb eller overtrædelser af lovgivning inden for f.eks. persondata, skat og miljø.
For offentlige instanser kan det ydermere inkludere forhold som bevidst vildledning af borgere, socialt bedrageri og omsorgssvigt.
Virksomheden eller organisationen kan gennem indberetninger få et bedre image eller omdømme, færre interne konflikter og bedre muligheder for at opdage eventuelle fejl, ulovligheder og konflikter i tide.
Overtrædelser af EU-retten
Man kan indberette informationer om overtrædelser af EU-retten inden for bl.a. følgende områder:
- Finansielle tjenesteydelser
- Produkter og markeder
- Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
- Transportsikkerhed
- Miljøbeskyttelse
- Strålingsbeskyttelse
- Fødevare- og fodersikkerhed
- Dyresundhed og dyrevelfærd
- Folkesundhed
- Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og netværks- og informationssystemers sikkerhed
- Overtrædelser der skader EU’s finansielle interesser
Områderne er fastsat i whistleblowerdirektivet, som whistleblowerloven implementerer.
Alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold
Man kan derudover indberette informationer om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det omfatter både overtrædelser af national ret og overtrædelser af de dele af EU-retten, der ikke er omfattet af whistlerblowerdirektivets områder.
Alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold indbefatter, at der som udgangspunkt er tale om oplysninger, der er af offentlig interesse.
Hvad kan du ikke whistleblowe om?
Der er en række informationer, som ansatte eller andre personer ikke kan indberette som whistleblower:
- Indberetninger om ens eget ansættelsesforhold (medmindre indberetningen vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, f.eks. seksuel chikane).
- Oplysninger om overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, som f.eks. sygefravær, alkoholindtagelse, påklædning, privat brug af kontorartikler og oplysninger om mindre alvorlige personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen.
- Overtrædelser af ubetydelig karakter eller accessoriske bestemmelser, f.eks. dokumentationspligter og underretningspligter.
Det vil altså som klart udgangspunkt ikke være muligt at få behandlet indberetninger om konflikter mellem to eller flere medarbejdere og indberetninger om ens eget ansættelsesforhold, medmindre der er tale om seksuel eller grov chikane.
Hvilke virksomheder skal have en whistleblowerordning?
For mange små- og mellemstore virksomheder, multinationale selskaber og offentlige organisationer er det fordelagtigt at have en whistleblower-ordning. I nogle brancher er det et lovmæssigt krav at have en whistleblower-ordning.
Ifølge et nyt EU-direktiv, som blev implementeret i Danmark i slutningen af 2021, skal alle virksomheder med mere end 50 ansatte etablere en indberetningskanal og fastlægge procedurer for intern indberetning og opfølgning. Dette er også et krav for de fleste offentlige institutioner, f.eks. regioner, ministerier og kommuner.
Sofie Meyer
Sofie Meyer er copywriter og phishing-aficionado her i Moxso. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og har gennem sin uddannelse haft en stor interesse for cyberkriminalitet, hvilket resulterede i et specialeprojekt om phishing.
Se alle indlæg af Sofie Meyer
