Best practice for sikring af dine systemer

Identitets- og adgangsstyring (IAM) henviser til de processer, politikker og værktøjer, der bruges til at administrere digitale identiteter og styre adgangen til ressourcer. Med nutidens digitalisering er IAM et kritisk aspekt af moderne cybersikkerhed. I denne artikel vil vi diskutere de vigtigste faktorer, der påvirker IAM, herunder processer, politikker og værktøjer, de fordele og ulemper, der er forbundet med at balancere forskellige elementer af IAM, de udfordringer, der er forbundet med forskellige tilgange, og vigtigheden af at overveje IAM's indvirkning.

Håndtering af digitale identiteter

Når du bruger IAM, håndterer du dine forskellige digitale identiteter - dette omfatter sikring af, at kun autoriserede personer har adgang til dine personlige oplysninger. Dette indebærer også, at de har adgang i et bestemt tidsrum - som det fremgår af GDPR, bør sagsbehandlere og andre eksterne brugere kun have adgang til relevante data, så længe det er nødvendigt.

IAM omfatter flere processer, politikker og værktøjer til at administrere digitale identiteter og kontrollere, hvem der har adgang til forskellige ressourcer. Nogle af de vigtigste komponenter i IAM omfatter bl.a:

• Identitetsstyring: Identitetsstyring omfatter oprettelse og forvaltning af digitale identiteter for brugere og enheder, herunder brugerkonti, adgangsoplysninger og godkendelsessystemer.

• Access Management: Access management omfatter kontrol af, hvem der har adgang til forskellige ressourcer, herunder programmer, data og systemer. Denne proces sikrer, at brugerne kun har adgang til de aktiver, som de har brug for til at udføre deres jobfunktioner - ved at begrænse adgangen sikrer du, at brugerne kun ser det, de skal se.

• Godkendelse og autorisering: Godkendelse og autorisation er de processer, hvor man verificerer en brugers identitet og afgør, hvilke ressourcer de har adgangstilladelse til. Hvis en bruger ikke er autoriseret til at få adgang til et bestemt aktiv, får de ikke adgang.

• Privileged Access Management (PAM): Privilegeret adgangsstyring omfatter styring og overvågning af privilegerede brugeres adgang til ressourcer på højt niveau og følsomme data. En privilegeret bruger er f.eks. administratorer, der styrer databaser og servere. Hvis en PAM-bruger får stjålet sine data og legitimationsoplysninger, kan hackeren få adgang til hele databasen - så sikkerheden omkring PAM-brugere bør være sublim.

Sådan fungerer det

Hver digital identitet har adgang til specifikke netværk og filer, og adgangen er begrænset til det nødvendige.

En medarbejder har måske adgang til HR-databasen med kundeoplysninger, mens en anden medarbejder har adgang til serveren og softwareindstillingerne.

Man finder ofte, at IAM-systemer anvender RBAC (jf. role-based access control). Dette sikrer, at adgangspolitikkerne er klart udformet - hvad den enkelte medarbejder har adgang til, afhænger af deres jobtitel og funktion i organisationen.

Sikkerheden bør som nævnt være høj omkring CISO'er og IT-afdelingen, da de ofte har adgang til hele databasen. Det gør dem til attraktive ofre for hackere.

Hvad du skal overveje om IAM

En af de største udfordringer i IAM er at balancere behovet for sikkerhed med brugervenlighed. Komplekse godkendelsessystemer og adgangskontroller kan gøre det svært for brugerne at få adgang til de ressourcer, de har brug for, hvilket potentielt kan føre til frustration og nedsat produktivitet.

En gang imellem har medarbejderne brug for oplysninger, som de normalt ikke har adgang til, og derfor er der større ulejlighed. Man skal dog huske at det er til for at opretholde en god cybersikkerhed, at alle ikke kan få adgang til alt.

Desuden skal organisationer også overveje udfordringen med at styre adgangen på tværs af forskellige systemer og applikationer, især i komplekse IT-miljøer med flere ældre systemer og cloud-baserede ressourcer.

IAM-systemer skal kunne integreres med disse forskellige systemer og give et samlet overblik over brugeradgang på tværs af organisationen, så CISO'er og IT-afdelinger ved, hvem der kan få adgang til hvad. Det gør også arbejdet lettere, når man skal finde ud af, hvor en hacker har fået adgang til systemerne, hvis organisationen er blevet offer for et cyberangreb.

Overvejelse af konsekvenserne

Når organisationer implementerer IAM-systemer, skal de overveje den potentielle indvirkning på forretningsdriften og brugeroplevelsen. IAM-systemer skal være designet til at imødekomme medarbejdernes behov og samtidig opretholde sikkerhed og overholdelse af reglerne, så organisationens systemer er sikre.

Derudover skal IAM-systemer kunne tilpasses til skiftende forretningskrav og teknologier, så de forbliver effektive i forhold til nye trusler og sårbarheder. Trusselslandskabet ændrer sig konstant, så det er afgørende at være opdateret med de nyeste trusler.

IAM er et afgørende aspekt af moderne cybersikkerhed, der gør det muligt for organisationer at administrere digitale identiteter og kontrollere adgangen til ressourcer. Afvejning af de kompromiser og udfordringer, der er forbundet med IAM, kræver nøje overvejelse af den potentielle indvirkning på forretningsdriften og brugeroplevelsen.

Ved at implementere en omfattende IAM-strategi, der omfatter de rigtige processer, politikker og værktøjer, kan organisationer beskytte sig mod potentielle cybertrusler og minimere risikoen for databrud og andre cybersikkerhedshændelser.