Hvad du bør huske, inden du whistleblower

En whistleblower-ordning skal sikre en mere åben arbejdsplads og kommunikation mellem medarbejdere. Dog er der alligevel nogle ting, man skal have i hovedet, inden man indrapporterer en sag. Nedenfor går vi i dybden med dem.

Kend ordningen og sagen, inden du anmelder

Det første skridt, du skal tage, er, at du skal være sikker på den whistleblower-ordning, der er på din arbejdsplads. Der burde være klare retningslinjer for medarbejdere, der vil rapportere problemer på arbejdspladsen.

Man skal være sikker på arbejdspladsens whistleblower-ordning for at undgå, at overtræde reglementer og politikker.

Derudover kan reglementet også indeholde nyttig information, så du ved præcis hvordan, du skal rapportere et problem. De kan for eksempel indeholde forskellen mellem whistleblowing og en almindelig klage, eller forklare hvordan proceduren er, når du laver whistleblowing.

Man bør også gøre op med sig selv, om man ønsker at anmelde problemet verbalt eller skriftligt - begge dele vil være anonymt, når den endelige anmeldelse finder sted. Man skal ydermere finde ud af hvilken medarbejder, man skal kontakte - om det er tillidsrepræsentanten eller andre i afdelingen.

Overvej sagens alvor

Ovennævnte er et udsnit af grunde til, at det er en god idé at læse ordningen og retningslinjerne igennem, inden man anmelder og rapporterer et problem eller en medarbejder.

Som sagt, så er det også vigtigt at være sikker på, at det rent faktisk er en whistleblower-sag, du er ude i. Hvis det eksempelvis handler om personer, der har brudt loven, eller overtrådt sikkerhedsregler, så er det højst sandsynligt en whistleblower-sag.

Hvis du tværtimod mener, at din kollega opfører sig dårligt, eller hvis du føler du har for mange arbejdsopgaver, så er det en sag, der skal tages til tillidsmanden, HR eller din nærmeste leder, frem for at meldes som en whistleblower-sag.

Man kan typisk se om en sag er whistleblowing, hvis det omfatter flere mennesker eller er i offentlig interesse. Igen skal det dog bemærkes, at ikke alle sager skal ses som whistleblower-sager, og man kan derfor altid læse op på reglementer og ordningen. Dette sikrer, at sagen bliver behandlet på korrekt vis, og ikke ender det forkerte sted.

Du er et vidne

Et andet vigtigt punkt, når det kommer til whistleblowing, er, at du kun er et vidne. Dette betyder, at du kun har set og observeret den fejl eller bedrageri, du vil anmelde. Derudover betyder det, at du ikke skal efterforske sagen nærmere.

Hvis man begynder at grave sig ind i sagen og undersøge ting og personer, kan det i værste tilfælde føre til, at sagen slet ikke bliver taget op. Man kan også komme ud for, at man selv bryder reglementer og love, eksempelvis GDPR, ved at få informationer, der ikke var forbeholdt dig. Man skal derfor, som hovedregel, være en flue på væggen, der ganske enkelt anmelder sagen og gør opmærksom på problemet.

Man bør som anmelder, ideelt set kunne give så mange detaljer som muligt, men dette betyder ikke, at man skal undersøge sagen nærmere. Hvis man opdager en uregelmæssig hændelse på sit arbejde, kan man notere sig, hvad der foregår. På den måde kan man give et konkret signalement af begivenheden - her undgår du også at fumle i detaljer og personer.

Når du har detaljerne på plads, kan du derefter gå til de relevante medarbejdere med anmeldelsen, så de kan tage sagen i deres hænder.

Benyt dig af whistleblower-ordningen

Du må altid huske, at du har whistleblower-ordningen på din side.

Hvis du står og skal rapportere en hændelse, skal du gøre, som det fremgår i reglementet. Alt efter størrelsen på din arbejdsplads, er der også forskel på de systemer, der skal bruges.

Som sagt så skal du stræbe efter at inkludere så mange detaljer, som muligt, om en sag - dog uden selv at skulle undersøge det nærmere. På den måde undgår du selv at skulle involveres på den ene eller anden måde.

Whistleblower-ordningen er med til at sikre, at du kan rapportere en hændelse anonymt. Derudover sikrer det også, at du ikke kan blive ramt af en hævnaktion af de involverede parter. Ved at være støttet af whistleblower-ordningen, er der flere medarbejdere, der forhåbentlig vil anmelde illegale hændelser, de er vidne til. Dette kan også være etisk og moralske dilemmaer, som er bedre at melde til whistleblower-ordningen, end at lade det gå hen.

Ved at have en whistleblower-ordning, sikrer man mere åben kommunikation på arbejdspladsen - og en gennemsigtighed mellem medarbejdere. Hvis man har denne ordning, er det et proaktivt initiativ til at undgå bedrageri og fejl i administration på arbejdspladsen. Derfor er det en fornuftig ordning af indføre i virksomheden, så alle føler sig trygge og tør rapportere whistleblowing.

Når du kender din virksomheds whistleblower-ordning, ved du også lige præcis, hvordan du skal rapportere et eventuelt problem. Det kan både være til en email, et telefonnummer eller på den klassiske måde med en postkasse og fysiske breve. Igen er det vigtigt at vide, hvilken metode din arbejdsplads bruger, så der ikke sker nogen misforståelser.

Forhåbentlig du er blevet klogere på whistleblower-princippet, og tør rapportere en sag, hvis du skulle være vidne til en hændelse i din virksomhed.