Hvad er thoughtnets?

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad thoughtnets er, hvordan de opererer, og hvilken rolle de spiller i det bredere landskab af desinformation.

08-10-2024 - 8 minutters læsning. Under kategorien: cybercrime.

Hvad er thoughtnets?

Vi lever i en digital verden, hvor trusselsbilledet omkring desinformation og manipulation er og altid vil være en voksende bekymring. Én af de mest skjulte og komplekse trusler er thoughtnets, hvilket er organiserede botnets, der systematisk udnytter sociale medier til at sprede falske fortællinger og mindske tilliden til ellers troværdige informationskilder. Thoughtnets er ikke blot et begreb, men et værktøj, der aktivt manipulerer information og skaber forvirring i det moderne informationsøkosystem.

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad thoughtnets er, hvordan de opererer, og hvilken rolle de spiller i det bredere landskab af desinformation. Ydermere, hvordan de hænger sammen med fænomenet fabricated discourse, der er konstruerede falske narrativer, som spreder forvirring og manipulation på tværs af digitale platforme.

Thoughtnets defineret

Så hvad er thoughtnets helt præcist? Det er organiserede netværk af automatiserede konti, kendt som bots, der opererer på sociale medier, som du formentlig kender som Twitter, Facebook, Reddit og andre platforme. Disse bots er designet til at opføre sig som ægte brugere, engagere sig i diskussioner og dele indhold for at forvrænge diskurser og sprede desinformation. Formålet med thoughtnets er ikke blot at påvirke enkeltsituationer, men at skabe et bredt miljø af forvirring og mistillid til pålidelige kilder.

En vigtig funktion ved thoughtnets er deres evne til at skabe en falsk konsensus. Ved at få mange bots til at dele og like bestemte narrativer skabes der en illusion af, at et bestemt synspunkt er udbredt og populært, selvom det i virkeligheden kun støttes af en lille gruppe eller en bagvedliggende aktør. Thoughtnets bliver derfor et effektivt værktøj til at fremme falske narrativer og gøre det vanskeligt for brugerne at skelne mellem virkelighed og manipulation.

Bekæmpelse af thoughtnets

For at bekæmpe dette fænomen bruger forskellige aktører teknologiske løsninger, som forsøger at afsløre og eliminere misinformation i det digitale informationsøkosystem. Det indebærer en bred vifte af teknologier og strategier, der sigter mod at styrke gennemsigtighed, ansvarlighed og troværdighed i digitale medier. De arbejder på at skabe et mere pålideligt informationsmiljø ved at identificere og neutralisere falske narrativer, der spredes online. Ved at kombinere avancerede teknologier med samarbejde mellem forskellige interessenter, stræbes efter at beskytte offentligheden mod de skadelige virkninger af desinformation. Det er altså en respons på den øgede spredning af desinformation og misinformation i digitale medier, som kan have alvorlige konsekvenser for demokratiske samfund og offentligheden. I en tid, hvor falske nyheder og manipulerede oplysninger kan spredes med lynets hast, er det afgørende at have mekanismer på plads, der kan sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.

Sociale medier og desinformation

Sociale medier spiller en central rolle i informationsøkosystemet, hvor de fungerer som både en kilde til troværdig information og en platform for desinformation. På platforme som Facebook, Twitter og Reddit kan information spredes med lynets hast, hvilket gør det muligt for både sandheder og løgne at nå et stort publikum på kort tid. Desværre betyder denne hurtige spredning også, at desinformation kan få fat og påvirke folks opfattelser, før sandheden har en chance for at komme frem.

Desinformation på sociale medier kan være alt fra falske nyheder og manipulerede billeder til forvrængede fakta og konspirationsteorier. Disse falske narrativer kan være svære at skelne fra ægte information, især når de præsenteres på en overbevisende måde. Derfor er det afgørende, at brugere af sociale medier udvikler en kritisk tilgang til den information, de møder online. Ved at stille spørgsmål til kilderne, verificere fakta og søge flere perspektiver kan man reducere risikoen for at blive vildledt af desinformation.

Hvordan fungerer thoughtnets?

Thoughtnets er sofistikerede i deres operationer. Bots, der udgør thoughtnets, kan styres til at dele bestemte indlæg, kommentere på opslag, eller engagere sig i debatter, alt sammen med det formål at manipulere den offentlige diskurs. Dette kan gøres med en række forskellige metoder:

  1. Spredning af misinformation: Thoughtnets kan dele og sprede usande oplysninger, ofte i form af falske nyheder eller stærkt forvrængede historier. Spredningen af disse falske narrativer kan påvirke folks opfattelser og holdninger til et givent emne, især i kritiske perioder som valg eller under kriser som coronapandemien og krigen i Ukraine.
  2. Forstærkning af splittende narrativer: Bots kan forstærke polariserende synspunkter og opildne til konflikt. Ved at fremme ekstreme holdninger på begge sider af en debat kan thoughtnets skabe en illusion af en dybere samfundsmæssig splittelse end der faktisk eksisterer.
  3. Oprettelse af falske profiler: Bots i thoughtnets udgiver sig ofte for at være rigtige mennesker med realistiske profiler. De kan have falske billeder, oplysninger og interaktioner, hvilket gør det svært at opdage, at der er tale om automatiserede konti.

Fabricated discourse: Falske narrativer

En central komponent i thoughtnets er konceptet fabricated discourse. Dette er konstruerede falske narrativer, der er nøje designet til at vildlede folk. Disse narrativer kan være komplekse og inkluderer ofte en blanding af sandhed og løgne, hvilket gør dem sværere at opdage som falske.

Et eksempel på fabricated discourse kan være udbredelsen af falske nyheder om politiske begivenheder. Bots kan sprede misinformation om en politiker, fremhæve falske anklager eller forvrænge virkeligheden på en måde, der skader vedkommendes omdømme. Ved at sprede sådanne narrativer på tværs af sociale medier skabes en falsk fortælling, som kan få folk til at miste tilliden til både politikere og medier.

Fabricated discourse fungerer ofte ved at skabe en illusion af bred støtte til en løgnagtig historie. Thoughtnets skaber så meget “støj” omkring det falske narrativ, at folk begynder at tro på det, fordi det ser ud til at være noget, mange taler om og støtter.

Thoughtnets' rolle i politiske kampagner og sociale medier

Thoughtnets er særligt effektive i sammenhænge som politiske kampagner, hvor de bruges til at manipulere vælgernes opfattelse og skabe splittelse. Ved at sprede polariserende og vildledende indhold kan thoughtnets spille en afgørende rolle i at påvirke, hvordan folk stemmer, eller hvordan de ser på bestemte politikere og emner. Dissertation aims, altså de specifikke mål eller formål, som en afhandling sigter mod at opnå, vil i denne sammenhæng fokusere på at analysere thoughtnets' indflydelse i politiske kampagner.

Et af de mest berygtede eksempler på brugen af thoughtnets i politisk sammenhæng er den russiske indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Her blev tusindvis af bots brugt til at sprede desinformation om begge kandidater, hvilket skabte forvirring og mistillid blandt vælgerne. Thoughtnets spillede en central rolle i denne operation ved at fremme falske fortællinger, der bidrog til at polarisere det amerikanske samfund yderligere. For at modvirke denne indflydelse er der blevet iværksat forskellige tiltag, som har til formål at sikre gennemsigtighed og informationsdeling.

Tillid og troværdighed

Tillid og troværdighed er fundamentale elementer i informationsøkosystemet. Tillid refererer til den tillid, som offentligheden har til informationskilderne, mens troværdighed handler om, hvor pålidelige og ærlige disse kilder er. I en tid, hvor desinformation og fabricated discourse er udbredt, er det vigtigere end nogensinde at opbygge og bevare tillid og troværdighed.

For at opnå dette er gennemsigtighed og åbenhed afgørende. Informationskilder, hvad enten det er nyhedsmedier, forskere eller civilsamfundet, skal være klare omkring deres kilder og metoder. Dette skaber en åben dialog og giver offentligheden mulighed for at forstå, hvordan informationen er blevet til. Desuden er det vigtigt at være villig til at korrigere fejl og misforståelser hurtigt og effektivt. Ved at anerkende og rette fejl viser informationskilder, at de er engagerede i at levere nøjagtig og pålidelig information, hvilket styrker deres troværdighed.

Ved at fokusere på disse principper arbejdes mod et mere pålideligt og gennemsigtigt informationsøkosystem, hvor offentligheden kan have tillid til de informationer, de modtager.

Hvordan kan man bekæmpe thoughtnets, fabricated discourse og desinformation?

Selvom thoughtnets er en sofistikeret trussel, er der måder, hvorpå man kan beskytte sig selv og samfundet mod deres indflydelse:

  • Kritisk tænkning: Det er vigtigt, at folk lærer at være kritiske over for den information, de ser online. Ved at stille spørgsmål til kilder og søge flere perspektiver kan man reducere risikoen for at blive påvirket af desinformation.
  • Faktatjek: Brug faktatjek til at verificere information, især når det kommer til kontroversielle eller usædvanlige historier. Mange medier og organisationer tilbyder faktatjektjenester, der kan hjælpe med at afdække sandheden bag en historie.
  • Teknologiske løsninger: Sociale medieplatforme arbejder på at udvikle bedre værktøjer til at opdage og fjerne bots. Ved hjælp af machine learning og avancerede algoritmer kan man identificere unormal aktivitet, som indikerer brugen af bots og thoughtnets.

Fremtiden for thoughtnets i informationsøkosystemet

Efterhånden som teknologien bag thoughtnets udvikler sig, bliver det sværere at bekæmpe dem. Bots bliver stadig mere sofistikerede, og de kan opføre sig mere menneskeligt, hvilket gør dem sværere at opdage. Fremtidens thoughtnets vil sandsynligvis bruge avanceret AI-teknologi, der gør det endnu mere udfordrende at skelne mellem ægte og falske interaktioner online. En bred vifte af aktører skal samarbejde for at bekæmpe de fremtidige trusler, som thoughtnets udgør.

Deepfake-teknologi, hvor både lyd og video kan manipuleres, udgør også en stigende trussel. Kombinationen af thoughtnets og deepfakes kan føre til endnu mere overbevisende falske fortællinger, der kan have vidtrækkende konsekvenser for både den offentlige mening og politiske beslutningsprocesser.

Konklusion

Thoughtnets og fabricated discourse udgør en alvorlig trussel mod den digitale informationsøkonomi. De skaber forvrængede fortællinger og udnytter sociale medier til at sprede falske narrativer, hvilket underminerer tilliden til ægte kilder og destabiliserer samfundsdialogen. Ved at være bevidste om disse trusler og lære at tænke kritisk omkring de informationer, vi møder online, kan vi mindske thoughtnets’ indflydelse og beskytte vores digitale rum mod manipulation og desinformation. Vigtigheden af kritisk tænkning og samarbejde kan ikke undervurderes i bestræbelserne på at bekæmpe thoughtnets og sikre en sund digital informationsøkonomi.

Forfatter Lykke Rytter Andersen

Lykke Rytter Andersen

Lykke er i praktik i Moxso, hvor hun udforsker forskellige facetter af cybersikkerhed fra sit faglige perspektiv. Hun læser en kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling og har en ambition om at anvende sin viden om læring til at hjælpe organisationer med at opbygge en ansvarlig tilgang til IT-sikkerhed.

Se alle indlæg af Lykke Rytter Andersen

Lignende indlæg