Internet of Things: En større angrebsflade

Princippet i Internet of Things (IoT) er godt. Det er et samarbejde mellem alle de forskellige enheder, man har i hjemmet. Det kan være computere, devices, elektriske maskiner og ting som er markeret som unique identifiers (UID) - maskinerne kan samarbejde så længe de er på samme netværk.

IoT blev opdaget i 1999 af Kevin Ashton, der forudså, at vores devices ville kunne snakke sammen - uden at skulle kontrolleres af et menneske.

Det er en utrolig opfindelse, men det åbner også dørene for flere kontaktoverflader mellem dine devices og hackeren.

Hvordan virker IoT?

Smart devices er bygget op af systemer, der er kompatible med opkobling til internettet. IoT-sensorer samler data fra netværket, som de forskellige smart devices er forbundet til. Et IoT-økosystem består ofte af flere forskellige enheder, der sender data frem og tilbage mellem hinanden - her kan de udføre forskellige handlinger i samarbejde. Ved en hurtig databehandling, kan enhederne vælge at ignorere eller handle på den information, de har fået.

IoT-enheder kræver altså ikke nogen kommando fra et menneske, de skal blot være forbundet til samme netværk eller IP-adresse for at kunne fungere. Dog kan mennesker gribe ind og programmere en enhed til at handle på en bestemt måde.

Der er mange større virksomheder og organisationer, der bruger machine learning (ML) og kunstig intelligens (AI) i deres forbundne enheder, for at gøre systemerne mere effektive. Dette mener de er med til at forbedre kundeoplevelsen, øge beslutningstagen, prisoptimering og værdien af virksomheden forøges.

Vigtigheden af IoT

IoT gør det nemmere og mere gnidningsfrit at arbejde mellem devices. Computere spiller stadig en stor rolle i at skabe en bro mellem informationer. IoT spiller en stor rolle i sammenhængen mellem smart home-enhederne, procesautomatisering, og indblik i systemerne i realtid, så man kan rette op på eventuelle fejl.

Teknologien i IoT kan bl.a. hjælpe virksomheder med automatisering af supply chains, spare på energiforbruget og spildprodukter. Det kan også forbedre ydeevne og endda forbedre gennemsigtigheden mellem virksomheden og kunderne.

Med cloud-lagerets opståen, er IoT også med til at big-data virksomheder kan samle endnu mere data. De kan gøre det nemt, billigt og automatiseret. De digitale systemer kan se interaktionen mellem “things” og udføre forskellige handlinger, der er etableret af forskellige regelsæt.

Vi bevæger os fremad i den digitale alder. Dette betyder også, at vores liv bliver mere påvirket af IoT. Lige fra maskiners ydeevne til logistiskoperationer, så tilbyder IoT uvurderligt indblik ind i hvordan man optimerer maskiner og systemer samt hvilke områder, der kan blive forbedret.

IoT: Nogle eksempler

Nu hvor vi har etableret hvad IoT er, er det meget passende at komme med lidt forskellige eksempler. Det er et bredt begreb, hvilket man også kan se her:

• Smart home enheder: Der findes mange forskellige smart home enheder, eksempelvis er der mange, der har Google Home eller Amazon Echo, hvor man kommunikerer med enhedens digitale stemme. Smart home enheder er forbundet direkte til internettet. Man kan eksempelvis bede om en vejrudsigt, dagens nyhedsoverskrifter, høre musik eller man kan bestille en bog - direkte gennem enheden.
• Elartikler: Elartikler som ovn, vaskemaskine eller køleskab er alle enheder, der har systemer og sensorer, der giver dem mulighed for at sende og modtage data. Disse elartikler er ofte ikke koblet til internettet, men i takt med at teknologien udvikler sig, er der flere hvidevarer, der nu kan blive forbundet med internettet.
• Smart teknologi: Et af de allerførste mainstream IoT-enheder var iPhonen. Nærmere, så var det iOS'en, der er styret via apps, der tracker forbrugerdata og forbinder brugeren til omverden. I dag findes der langt flere smart devices, såsom smart watches, smart højtalere, smart termometre, enheder med bluetooth og endda smart biler.
• Sundhedsenheder: Selvom det ikke umiddelbart lyder som et smart device, så er Internet of Medical Things (IoMT) en vigtig opfindelse. Det er smart enheder, der er forbundet til sundhedsvæsenet, hvis en patients device slår ud. Det giver opdateringer i realtid, hvilket i sidste ende kan redde liv.

Større risici ved flere devices

Det giver måske sig selv, men angrebsfladen er langt større, hvis man har et smart home - eller bare flere enheder i hjemmet. Jo flere enheder der er, jo flere muligheder har hackerne.

Alle “things” man har forbundet til netværk er potentielle mål for hackeren - de deler data mellem hinanden, og med manglende interaktion mellem enhederne og os, er der altså større risiko for, at vi ikke opdager, hvis enhederne bliver kompromitteret.

Når en hacker får adgang til IoT, vil de højst sandsynligt også få adgang til dine personlige data. Hvis ens IoT-økosystem af devices vokser, giver man hackeren mere at ramme.

Der er heldigvis nogle forskellige sikkerhedsforanstaltninger, man kan gøre sig, for at minimere risikoen for cyberangreb:

• Altid opdatér enhedernes software.
• Vær sikker på, at enhedernes data er krypterede.
• Vær opmærksom på eventuelle sårbarheder i systemerne.
• Have kodeord til enhederne og netværket - som skal være lukkede netværk.

De hyppigste former for cyberangreb, der sker i forbindelse med IoT er:

• Malware-installation.
• Phishing.
• APTs - Advanced Persistent Threats
• Ransomware.
• Trojanske heste.
• Spyware.
• DDoS-angreb.

For at forhindre disse angreb kan man lave en kvalitetssikring af sin cybersikkerhed. Det er en dybdegående gennemgang af cyberlandskabet og systemerne - dette sikrer at de opererer korrekt og at der ikke er huller i systemerne.

Derudover er awareness-træning altid vigtigt i en virksomhed, da det er mennesker, der er det svageste led i cybersikkerheden.