Kryptovaluta og dens betydning for hacking

Et problem har længe plaget bankrøvere og narkosmuglere. Hvordan transporteres og skjules enorme pengesummer, uden at de bliver opdaget?

27-04-2022 - 5 minutters læsning. Under kategorien: hacking.

Kryptovaluta og dens betydning for hacking

Et problem har længe plaget bankrøvere og narkosmuglere: hvordan transporteres og skjules enorme pengesummer, uden at de bliver opdaget?

I de seneste år har hackere fundet en næsten perfekt løsning – kryptovaluta. Det er både hurtigt og nemt. Og det bedste af det hele er, at det stort set er anonymt og meget vanskeligt at spore.

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta er et digitalt betalingssystem, der ikke er afhængig af banker til at verificere transaktioner. Det er et peer-to-peer-system, der kan gøre det muligt for alle, hvor end de befinder sig, at sende og modtage betalinger.

I stedet for at være fysiske penge, der bæres rundt og udveksles i den virkelige verden, eksisterer betalinger med kryptovaluta udelukkende som digitale indgange til en onlinedatabase, der beskriver specifikke transaktioner. Når du overfører kryptovaluta, registreres transaktionerne i en offentlig hovedbog og kryptovalutaen opbevares i digitale tegnebøger.

Kryptovaluta har fået sit navn, fordi den bruger kryptering til at verificere transaktioner. Dette betyder, at en avanceret type af kodning er involveret i lagringen og overførslen af kryptovaluta mellem digitale tegnebøger. Formålet med krypteringen er at give sikkerhed til dem, der ejer kryptovalutaen.

Den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev udviklet i 2009, og som stadig er den mest kendte i dag.

Hvordan fungerer kryptovaluta?

Kryptovalutaer er en type af distribuerede, offentlige databaser kaldet blockchain, der registrerer alle transaktioner, som opdateres og opbevares af ejere af kryptovaluta.

Enheder af kryptovaluta skabes gennem en proces kaldet “mining”, som involverer at bruge computerkraft til at løse komplicerede matematiske problemer, der genererer “mønter”. Brugere kan også købe valutaer fra mæglere og derefter gemme og bruge dem ved hjælp af kryptografiske tegnebøger.

Hvis man ejer kryptovaluta, ejer man ikke noget fysisk. Det man ejer, er en form for nøgle, der giver en mulighed for at flytte en måleenhed fra én person til en anden uden at en tredjepart skal være involveret.

Selvom Bitcoin har eksisteret siden 2009, bliver der hele tiden skabt nye kryptovalutaer, og brugen af blockchain-teknologi udvikler sig stadig.

Eksempler på kryptovaluta

Der findes tusindvis af kryptovalutaer og antallet er stigende. Nogle af de mest kendte inkluderer:

Bitcoin:

Bitcoin blev udviklet i 2009 og var den første kryptovaluta og er stadig den mest benyttede i dag. Valutaen blev udviklet af Satoshi Nakamoto, som for de fleste antages at være et pseudonym for en person eller gruppe af personer, hvis præcise identitet er ukendt.

Ethereum:

Ethereum blev udviklet i 2015 og er en blockchain-platform med sin egen kryptovaluta, kaldet Ether (ETH) eller Ethereum. Det er den mest populære kryptovaluta efter Bitcoin.

Litecoin:

Denne valuta ligner mest Bitcoin, men har været meget hurtigere til at udvikle nye features, herunder hurtigere betalinger og processer for at tillade flere transaktioner.

Ripple:

Ripple er et distribueret hovedbogssystem, der blev udviklet i 2012. Ripple kan bruges til at spore forskellige slags transaktioner, ikke kun kryptovaluta. Virksomheden bag har arbejdet med forskellige banker og finansielle institutioner, inden den udviklede Ripple.

Kryptovalutaer, der ikke er Bitcoin, bliver overordnet betegnet som "altcoins" for at skelne dem fra originalen.

Kryptovaluta og cybertrusler

Cyberkriminalitet der involverer kryptovaluta er stigende. Kryptovaluta muliggør anonyme og sikre transaktioner, som ikke er begrænset af landegrænser, og som ikke kræver tillid imellem de indblandede parter.

Denne mulighed er en drøm for hackere, hvorfor flere og flere hackere har droppet andre former for transaktioner og foretager alt i kryptovaluta.

Det er uvist, hvornår de første hackere begyndte at bruge kryptovaluta, men kryptovaluta blev relativt hurtigt efter 2009 brugt på the dark web af hjemmesider som ‘The Silk Road’.

I dag findes der mange typer af svindel, der omfatter kryptovaluta. De inkluderer:

Falske websteder: Websteder med falske udtalelser om kryptovaluta, der garanterer store afkast, så længe man bliver ved med at investere.

Virtuelle pyramidespil: Cyberkriminelle promoverer ikkeeksisterende muligheder for at investere i digitale valutaer og skaber illusionen om enorme afkast ved at afbetale gamle investorer med nye investorers penge. Én svindeloperation, BitClub Network, indsamlede mere end $700 millioner dollars, før de kriminelle bag blev tiltalt i december 2019.

“Kendte” investorer: Svindlere udgiver sig for at være milliardærer eller andre kendte personer, der lover at mangedoble ens investering i en kryptovaluta, men i stedet stjæler de det, man sender.

De kan også bruge apps eller chatrum til at starte rygter om, at en berømt forretningsmand støtter en bestemt kryptovaluta. Når først de har overtalt investorer til at købe, og samtidigt har drevet prisen op, sælger svindlerne deres andel, og valutaen falder i værdi.

Online dating-svindel: FBI advarer om en tendens inden for online dating-svindel, hvor cyberkriminelle overtaler folk, de møder på dating-apps eller sociale medier, til at investere eller handle i kryptovalutaer. FBI's Internet Crime Complaint Center indsendte mere end 1.800 rapporter om krypto-fokuseret online dating-svindel i de første syv måneder af 2021, med et samlet tab for ofrene på $133 millioner dollars.

Derudover kan cyberkriminelle udgive sig for at være legitime kryptovalutahandlere eller oprette falske børser for at narre folk til at give dem penge. En anden form for krypto-svindel involverer falske salg af pensionskonti i kryptovaluta.

Der er selvfølgelig også meget simpel og “ligetil” hacking af kryptovaluta, hvor cyberkriminelle tvinger sig adgang til andres digitale tegnebøger.

Forfatter Sofie Meyer

Kort om forfatteren

Sofie Meyer er copywriter og phishing-aficionado her i Moxso. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og har gennem sin uddannelse haft en stor interesse for cyberkriminalitet, hvilket resulterede i et specialeprojekt om phishing.

Lignende indlæg