Tegn på forseelser på arbejdspladsen

Her giver vi et indblik i, hvad man kan holde øje med på arbejdspladsen i forbindelse med whistleblowing og tegn på forseelser.

14-03-2023 - 6 minutters læsning. Under kategorien: whistleblowing.

Tegn på forseelser på arbejdspladsen

Som vi har nævnt i vores blogindlæg om, at whistleblowing skal være noget som alle tør gøre, så skal man have en åben og positiv arbejdskultur på arbejdspladsen. Ved at have dette, er der flere, der forhåbentlig vil rapportere overtrædelser.

Her giver vi et indblik i, hvad man kan holde øje med på arbejdspladsen i forbindelse med whistleblowing. Det skal nævnes at dette kun er tegn på overtrædelser, og ikke decideret årsager til, at du skal anmelde en kollega for overtrædelser. Alle mennesker er forskellige, og derfor har vi forskelligt adfærd.

Nedenstående er derfor kun indikatorer på, hvad du skal være opmærksom på, på din arbejdsplads.

Den hemmelighedsfulde kollega

Som nævnt, er folks opførsel meget individuel, og hvad én opfatter som hemmelighedsfuldt, vil en anden opfatte som helt almindeligt adfærd.

Dog skal man være årvågen, hvis en kollega er meget tilbageholdende og gådefuld. Dette kan nemlig være tegn på, at en kollega begår overtrædelser eller kender til overtrædelserne, der kan gå ud over arbejdspladsen.

Hvis en kollega eksempelvis er meget tilbageholdende i forhold til at fortælle, hvor de befinder sig i løbet af en arbejdsdag, eller de generelt set forsvinder uden at oplyse, at de går, vil dette være mistænkeligt adfærd. Men igen, dette kan også være på grund af private omstændigheder, så man skal være påpasselig med at drage forhastede konklusioner.

Du bør undgå at konfrontere, dem hvis de ikke selv bringer det op. Derfor kan du prøve at holde lidt øje med dem i løbet af den arbejdsdag - det skal bare ikke blive chikanerende. For så kan du selv komme ud i en sag, hvor du kan blive ramt af konsekvenserne.

Det skader ikke at vise interesse for sine kolleger, så længe man gør det på en pæn og respekterende måde. Det er noget af det vigtigste, man skal huske, når man har med whistleblowing at gøre - man skal gøre det for at forbedre arbejdspladsen og arbejdsforholdene.

En kollega med skyldfølelse

Man vil typisk kunne fornemme på en person, hvis de går og har skyldfølelse over noget. De vil ofte frygte at blive fanget i overtrædelser el.lign.

Måske er det ikke åbenlyst at en kollega har skyldfølelse over en overtrædelse, men der er dog tegn på, at de har ændret adfærd. Man kan bl.a. starte en afslappet dialog med dem og lægge mærke til, om de bebrejder sig selv for forskellige ting - dette skal afvige fra deres almene opførsel - og om de reagerer mere voldsomt end normalt på underliggende beskyldninger.

Igen, man skal ikke beskylde folk for at overtræde normer og reglementer, men man kan være opmærksom på, om det er et sensitivt emne for dem.

Det anbefales, at have menneskers følelser in mente, når man begynder at mistænke dem for forskellige ting. Det handler både om, at man i princippet beskylder dem for lovovertrædelser, men deres adfærd kan også være påvirket af forskellige situationer, som ikke kommer deres kolleger ved.

Man kan altid spørge interesseret ind til dem, og på den måde få en fornemmelse af, hvordan de har det. Mange vil tillige sætte pris på, at man viser interesse.

En anden ting man kan holde øje med er, om din kollega begynder at have ejendele som måske ikke passer til deres almindelige væsen - dette kan være dyrere påklædning og devices, hvor de måske ikke har en oprigtig grund til, at de har kunne tilegne sig det.

Så er man måske ude i, at de har fået penge fra bestikkelse, tyveri fra arbejdspladsen eller en indtjent profit ved at videregive informationer om virksomheden. Der er ligeledes mulighed for, at vedkommende ærligt og redeligt er kommet flere penge i hænde pga. arv el.lign.

På samme måde som du kan holde øje med deres eksklusive påklædning mm., kan du også se om deres livsstil går i den anden retning - altså om de skulle stå i en gæld af nogen art, eventuelt på grund af samarbejde med kriminelle aktører, der har bestukket vedkommende. Ved at vise interesse for dine kolleger, kan du på samme måde beskytte dem for eventuel gæld og lovovertrædelser.

Lederen der sætter urealistiske mål

Ledere sætter ofte mål for sin afdeling, som skal virke som motivation og pejlemærker for medarbejderne. Men man kan også komme ud for, at målene er urealistiske. Dette skaber en ubalance på arbejdspladsen - og hvis den fortsætter i længere tid, kan det være en krænkelse. Dette bevæger sig hen mod en forseelse, hvis du har forsøgt at udtrykke de urealistiske mål til din leder, og de bebrejder dig for mangel på effektivitet el.lign.

Hvis dine kolleger er enig i din opfattelse af arbejdsopgaver og mål for afdelingen er virkelighedsfjernt, kan man overveje at snakke med den næste leder om problemet. Man kan også vælge at rapportere forseelsen gennem interne whistleblower-funktioner, hvis I netop er flere medarbejdere, der oplever samme problem.

Det er altid en god idé at arkivere al kommunikation mellem medarbejdere og den leder, der sætter de urealistiske mål, da det kan være en fordel at have med, hvis sagen skal efterforskes nærmere. På den måde har du beviser for interaktionen mellem dig og lederen, samt bevis for deres respons til kritikken af målene.

Et andet kritisk punkt ved urealistiske mål på en arbejdsplads er, at medarbejdere tyer til ulovlige metoder for at løse opgaverne, hvis de føler sig presset til at løse problemet hurtigt. Dette vil derfor blive en anden sag, der skal whistleblowes. Så ved at løse problemet til at starte med, kan man undgå efterfølgende konflikter og whistleblower-sager.

I korte træk

For at opsummere, så er der forskellige ting, man kan holde øje med i sine kollegers adfærd. Man kan eksempelvis se efter:

  • Gådefuldt eller hemmelighedsfuldt adfærd.
  • Tydelig skyldfølelse over noget.
  • Afvigelser fra almindeligt adfærd.
  • En leder med urealistiske mål for afdelingen.

Hvis dine kollegers adfærd afviger fra normen, bør man være lidt ekstra opmærksom - dog betyder det ikke, at man skal være mistænkelig for hver eneste bevægelse ens kolleger foretager sig.

Der skal være tillid på arbejdspladsen, hvilket bunder i åben kommunikation mellem medarbejdere. Hvis dette glipper, kan det være sværere at kommunikere, og dette kan føre til mistænkelige forhold og mistillid i afdelingen.

Som nævnt, så skal man ikke drage forhastede beslutninger, når det kommer til kollegers adfærd. Derimod kan man starte en dialog med kolleger og vise interesse for dem - på den måde kan man skifte kurs på arbejdspladsen og skabe tillid blandt alle for en bedre arbejdskultur.

Forfatter Caroline Preisler

Caroline Preisler

Caroline er copywriter for Moxso udover hendes daglige studie. Hun er i gang med sin kandidat i Engelsk og specialiserer sig i oversættelse og sprogpsykologi. Begge felter arbejder med kommunikationen mellem mennesker, og hvordan man skaber en fælles forståelse – disse elementer bliver inkorporeret i arbejdet, som hun laver her hos Moxso.

Se alle indlæg af Caroline Preisler

Lignende indlæg