Whistleblowing: Hvornår skal man sige fra?

I en tid, hvor information flyder frit, og grænserne mellem rigtigt og forkert bliver mere og mere slørede, har whistleblowing udviklet sig til et stærkt instrument til at holde organisationer og enkeltpersoner ansvarlige for deres handlinger. Folk, der frivilligt fortæller om forseelser, korruption eller uetisk adfærd i en institution - ofte med stor personlig risiko - er kendt som whistleblowere.

Selvom disse handlinger kan opfattes som modige og vigtige for medarbejdere og samfundet, rejser de også betydelige etiske spørgsmål. Hvornår er det nødvendigt at sige fra, og hvornår er det det rigtige valg at forblive tavs? Vi vil se på nogle af de moralske dilemmaer, som whistleblowere står over for, og de elementer, der kan hjælpe dem med at beslutte, hvornår de skal blæse i fløjten.

Det etiske dilemma ved whistleblowing

Det er sjældent en nem beslutning at tage, om man skal whistleblowe eller ej. Det er fyldt med etiske dilemmaer, der sætter en persons pligtfølelse og moral op mod personligt og professionelt ansvar. Her er to af de mest almindelige etiske dilemmaer, som whistleblowere står over for:

Et af de største etiske dilemmaer, som whistleblowere står over for, er konflikten mellem loyalitet over for deres arbejdsgiver og behovet for at kæmpe for det bedste for fællesskabet og måske endda samfundet. Medarbejdere kan føle sig forpligtet over for deres kolleger, deres jobsikkerhed og virksomhedens resultater, hvilket kan være et stærkt motiv til ikke at blæse i fløjten. Når loyalitet kolliderer med viden om uetisk eller ulovlig adfærd, bliver folk nødt til at beslutte, om deres loyalitet over for organisationen overgår deres loyalitet over for samfundet.

Frygt for repressalier er en stor hindring for whistleblowing. Medarbejdere er ofte bekymrede for at miste deres job, blive retsforfulgt eller få et dårligt omdømme, hvis de indberetter forseelser. Denne angst kan være lammende og kan få folk til at tie, selv om de har kendskab til alvorlige forseelser.

Flere etiske bekymringer

En anden etisk bekymring whistleblowere står over for er, når de har adgang til følsomme oplysninger, som er blevet betroet dem i fortrolighed. Hvis disse oplysninger bliver afsløret, kan det altså bringe tillid og fortrolighedsaftaler i fare og forårsage skade på de mennesker eller virksomheder, der kan have stolet på forsikringen om fortrolighed.

Personlig etik og organisatoriske værdier: Whistleblowere kan arbejde i organisationer, der har implementeret etiske eller compliance-programmer. I disse tilfælde er beslutningen altså, om man skal stole på interne metoder til at løse problemet, eller om man skal gå til offentligheden. Det er svært at beslutte, om man skal give sin organisation en chance for at løse problemet internt, eller om man skal afsløre det offentligt.

Konsekvenserne af ikke at gøre noget: Når man overvejer konsekvenserne af ikke at gøre noget, står whistleblowere over for et etisk dilemma. Hvis de vælger ikke at indberette forseelsen, bør de overveje de moralske konsekvenser af at lade forseelsen fortsætte, hvilket potentielt kan skade kolleger og organisationen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt tavshed er etisk berettiget?

Hvornår skal man sige fra?

Medarbejdere kan overveje forskellige kriterier, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvornår det er passende at sige fra, så de kan navigere i det snørklede etiske landskab, som whistleblowing er. Disse kriterier kan bruges til at finde ud af nødvendigheden og den etiske berettigelse af deres whistleblower-handlinger:

Klar og tydelig dokumentation for forseelse: Whistleblowere skal have klare og relevante beviser for den uetiske eller ulovlige handling, de rapporterer. For at reducere risikoen for falske anklager skal dette bevis være overbevisende og beviseligt.

Uundgåelig skade eller fare: Når der er en overhængende risiko for skade på eller fare for mennesker, offentligheden eller miljøet, kan whistleblowing meget vel være berettiget. Hvis du venter med at agere, kan det få alvorlige konsekvenser - det er blevet moralsk vigtigt at undgå dette og derfor blæse i fløjten så hurtigt som muligt, da det kan gå ud over rigtig mange mennesker.

Ting, du skal overveje, når du whistleblower

Når du beslutter dig for at whistleblowe, bør du overveje følgende:

• Whistleblowere bør gøre en oprigtig indsats for at afsløre forseelser gennem deres organisations etablerede interne kanaler, før de går til offentligheden eller involverer eksterne myndigheder. Det viser, at man er villig til at give organisationen en chance for at løse problemet.

• Whistleblowere bør søge juridisk rådgivning og tale med betroede personer eller grupper med ekspertise i whistleblower-sager. Det gør dem i stand til at træffe et informeret valg om den bedste fremgangsmåde og reducere potentielle juridiske bekymringer.

• Whistleblower-sager og bør stå i forhold til overtrædelsens alvor og være motiveret af en oprigtig bekymring for samfundets velvære. Whistleblowere er nødt til at finde en balance mellem at afsløre ulovligheder og forårsage unødvendig skade på mennesker eller organisationer.

• Det er vigtigt at beskytte whistleblowerens identitet for at beskytte deres sikkerhed og begrænse risikoen for repressalier. Når whistleblowere afslører forseelser, bør de derfor tage forholdsregler for at beskytte deres identitet.

• Whistleblowere skal nøje vurdere deres etiske ansvar overfor samfundet, såvel som at huske deres egen samvittighed. Whistleblowere bør overveje, om deres aktiviteter er motiveret af et oprigtigt ønske om retfærdighed og det almene vel, eller om det er af personlige årsager, de vil anmelde en person eller organisation.

Husk best practices for whistleblowere

Whistleblowing er en vanskelig og moralsk hård praksis, der kræver omhyggelige overvejelser af etiske spørgsmål samt en dedikation til at opretholde principperne om retfærdighed, ansvarlighed og det almene vel. Selvom det er vigtigt at opmuntre og beskytte whistleblowere, der indberetter forseelser, er det også vigtigt at skabe tydelige standarder, der styrer deres aktiviteter. Disse kriterier bør understrege vigtigheden af stærke beviser, brug af interne kanaler, identitetsbeskyttelse og en oprigtig forpligtelse til etisk ansvar.

Endelig er beslutningen om at blæse i fløjten dybt personlig og situationsbestemt. Folk skal balancere deres loyalitet over for deres organisation med deres moralske forpligtelse over for samfundet, alt imens de navigerer i de potentielle farer og konsekvenser af deres beslutning.

Mens vi kæmper med de etiske udfordringer ved whistleblowing, er det vigtigt, at vi etablerer en kultur, der værdsætter og opmuntrer til åbenhed, ansvarlighed og modet til at sige fra i tilfælde af dårlig opførsel og forseelser.