Tips til håndtering af sårbarheder

Med den konstante udvikling af teknologien er virksomheder og organisationer i stigende grad afhængige af høj cybersikkerhed og data for at kunne fungere og levere diverse ydelser. Men med stigningen i cybertrusler som hacking, malware og phishing er risikoen for databrud og cyberangreb også stigende.

Som følge heraf er håndtering af sårbarheder blevet et vigtigt aspekt af cybersikkerhed, der har til formål løbende at identificere, prioritere og afhjælpe sikkerhedssårbarheder for at forhindre cyberangreb og brud på datasikkerheden.

Definition af sårbarhedsstyring

Håndtering af sårbarheder er et nøgleelement for at holde din cybersikkerhed i top. Det er en proaktiv - og ofte automatiseret - proces, der sikrer dine it-systemer mod potentielle hackerangreb.

Når du identificerer svagheder i dine systemer og også adresserer sårbarhederne, får du et langt bedre overblik over dine systemer. Og med et bedre overblik over dine systemer kan du forhåbentlig forhindre mange skader og cyberangreb.

Målet med at håndtere sårbarheder i IT-systemerne er at reducere cyberrisikoen. Og ved at identificere og mindske sårbarhederne minimerer du den skade, der kan ske ved et cyberangreb.

Det kan være vanskeligt at gennemføre sårbarhedsstyring, hvis antallet af sårbarheder overstiger de tilgængelige ressourcer. Derfor er det en god idé løbende at administrere sårbarhederne i IT-systemer og software.

Livscyklus for sårbarhedsstyring

Effektiv sårbarhedsstyring involverer flere nøglefaktorer, som bl.a. at:

• Lokalisere af sårbarhederne
• Prioritere ressourcer
• Vurdere
• Rapportere
• Afhjælpe
• Verificere og overvåge

Hver af disse elementer er en del af den optimale håndtering af sårbarheder.

Ved at lokalisere sårbarheder bør it-afdelingen foretage en fuldstændig vurdering af virksomhedens netværk. En baseline for sikkerheden i virksomheden vil sikre, at man er et skridt foran cybertruslen.

Prioritering af ressourcer er ganske enkelt, hvordan du prioriterer dine økonomiske og menneskelige ressourcer i forbindelse med cyberangrebet. Når ressourcerne er på plads, kan du lave en vurdering af dine aktiver i forbindelse med håndteringen af cyberangreb. Her lærer du, hvordan du prioriterer dine ressourcer og hvilke risici du skal fjerne først, alt efter hvor akut truslen er.

Når du rapporterer og afhjælper, bestemmer du de forskellige risikoniveauer ud fra dine tidligere erfaringer og vurderinger. Når du ved, hvilke risici og sårbarheder du har i systemerne, remedierer du problemerne og begynder at løse dem.

Til sidst, så opretholder du den gode håndtering af sårbarheder med verificering og overvågning, som indebærer test og validering af effektiviteten af afhjælpningsindsatsen, enten gennem test eller sårbarhedsscanning.

Den vigtige reaktion

Hvis din organisation ønsker at opnå et højt niveau af cybersikkerhed, er hastighed en af de vigtigste ting at huske. Hvis du er hurtig nok, når du identificerer og afhjælper sårbarheder, minimerer du i bund og grund eksponeringstiden.

Husk blot, at hurtighed også kan føre til fejl, hvis du handler for hurtigt - du kan klassificere en sårbarhed forkert eller implementere en patch, der kan ende med at skabe flere problemer end løse dem.

En anden ting man skal huske er nøjagtighed. Det er vigtigt at identificere og prioritere kritiske sårbarheder, men hvis man kun fokuserer på sårbarheder med høj risiko, kan man overse sårbarheder med lavere risiko. Der vil stadigvæk være væsentlige sårbarheder, lige meget hvor meget de er i risikozonen. Derfor skal virksomheder og organisationer huske nøjagtighed for at sikre, at alle sårbarheder er identificeret og prioriteret på passende vis.

En udfordring, som sårbarhedsstyring står overfor, er den konstant udviklende cyberverden - herunder cybertrusler. Desuden ændrer kompleksiteten af it-miljøer sig. Det samme gør vanskelighederne ved at koordinere håndteringen af risici på tværs af forskellige teams og afdelinger.

Som følge heraf skal virksomheder og organisationer løbende tilpasse og opdatere deres håndtering af sårbarheder og processer, investere i awareness-træning og potentielt ansætte kvalificeret personale.

Husk de berørte parter

En anden kritisk faktor i håndtering af sårbarheder er at overveje hvordan den har indvirkning på forskellige interessenter, f.eks. kunder, medarbejdere, partnere og investorer. En sårbarhed i et betalingssystem kan f.eks. medføre tab af følsomme kundeoplysninger, skade på organisationens omdømme og have potentielle juridiske og lovmæssige konsekvenser.

For at afbøde virkningerne skal virksomheder og organisationer kommunikere transparent og hurtigt med eventuelle berørte parter og tilbyde identitetsbeskyttelse og kreditovervågningstjenester. En anden sikkerhedsforanstaltning kunne være at lave vedtægter, der skal være med til at forhindre lignende sårbarheder i fremtiden. Hvis en organisation undlader at overveje konsekvenserne, kan det føre til langvarig skade på organisationens omdømme og finansielle status.

Sårbarhedsstyring er en løbende, proaktiv og ofte automatiseret proces, der holder computersystemer, netværk og programmer sikre mod cyberangreb og databrud.

Effektiv håndtering af sårbarheder kræver en afvejning af diverse udfordringer, f.eks. hastighed vs. nøjagtighed, nøjagtighed vs. dækning og koordinering af afhjælpningsindsatsen på tværs af forskellige teams og afdelinger.

Desuden er det vigtigt at tage hensyn til sårbarhedernes indvirkning på aktiverne for at begrænse skaderne på organisationens omdømme og finansielle status. Ved at investere i sårbarhedsstyring kan virksomheder og organisationer minimere risiciene ved cybertrusler og beskytte deres aktiver og deres interesser.