Top 5 cybertrusler i sundhedssektoren

Sundhedsorganisationer står over for vedvarende cybertrusler. Phishing, som er en stor cybersikkerhedstrussel, udnytter tilsyneladende harmløse e-mails til at narre brugere af sundhedssystemer, hvilket i sidste ende fører til uautoriseret adgang til følsomme sundhedssystemer. Denne artikel dækker de fem største cybertrusler i sundhedssektoren, nemlig phishing, ransomware, databrud, DDoS-angreb og insidertrusler. Kendskab til disse risici hjælper med at beskytte patientdata og holde driften kørende.

Key takeaways

• Phishing-angreb er udbredt i sundhedsvæsenet og bruger ofte avancerede social engineering-teknikker, hvilket gør robust medarbejdertræning afgørende for forebyggelse.
• Ransomware-angreb udgør alvorlige driftsrisici for sundhedsorganisationer og forårsager økonomiske tab og potentiel patientskade, hvilket understreger behovet for omfattende cybersikkerhedsforanstaltninger.
• Der sker ofte brud på datasikkerheden i sundhedssektoren, hvilket kræver implementering af databeskyttelsesløsninger og regelmæssige risikovurderinger for at beskytte følsomme patientoplysninger.
• Sikkerhedsteams skal prioritere at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne for tredjepartsleverandører for effektivt at reducere sandsynligheden for databrud, da fokus udelukkende på interne trusler efterlader betydelige sårbarheder.

Cybersikkerhed i sundhedssektoren

Sundhedssektoren omfatter en bred vifte af tjenester, organisationer og fagfolk, der er dedikeret til at opretholde og forbedre enkeltpersoners sundhed og velbefindende. Denne sektor omfatter hospitaler, klinikker, plejehjem og andre sundhedsfaciliteter samt medicinalvirksomheder, producenter af medicinsk udstyr og udbydere af sundhedsforsikringer. Sundhedspersonale som læger, sygeplejersker, farmaceuter og andet sundhedspersonale spiller en afgørende rolle i leveringen af patientpleje i sundhedssektoren.

Sektoren er også stærkt afhængig af teknologi, herunder elektroniske patientjournaler, telemedicin og medicinsk udstyr, som forbedrer patientplejen, men som også medfører betydelige cybersikkerhedsudfordringer. Sundhedssektorens primære mission er at levere sikker, effektiv og tilgængelig pleje, samtidig med at den konstant tilpasser sig nye medicinske fremskridt, lovkrav og skiftende patientbehov.

I det følgende skitserer vi de fem største cybertrusler i sundhedssektoren, nemlig phishing, ransomware, databrud, DDoS-angreb og insidertrusler.

Phishing-angreb

Phishing-angreb er en væsentlig forløber for mange cybertrusler inden for sundhedssektoren. Disse angreb involverer cyberkriminelle, der bruger social engineering-teknikker til at narre brugere af teknologi og sundhedssystemer til at afsløre følsomme oplysninger eller installere ondsindet software under dække af legitim kommunikation. Hackere bruger ofte sofistikerede taktikker, som f.eks. at henvise til velkendte medicinske problemstillinger, for at narre ansatte i sundhedssektoren til at klikke på ondsindede links.

Sundhedssektoren er et primært mål for phishing-angreb på grund af den høje værdi af dens data og de alvorlige konsekvenser af et brud. Når cyberkriminelle får adgang gennem disse angreb, kan de næsten øjeblikkeligt bruge stjålne legitimationsoplysninger til at infiltrere følsomme systemer, hvilket potentielt kan føre til betydelige økonomiske tab og kompromitterede patientdata. Følgerne er vidtrækkende og påvirker tilliden og den lovgivningsmæssige status.

Avancerede social engineering-teknikker er kernen i disse angreb, hvor hackere omhyggeligt udformer e-mails og beskeder, der ser ægte ud. For eksempel kan en e-mail, der udgiver sig for at være en vigtig opdatering fra en medicinsk leverandør eller en kritisk advarsel fra sundhedsmyndighederne, nemt narre selv de mest årvågne medarbejdere. Målet er altid det samme: at stjæle oplysninger og skabe forstyrrelser.

Phishing-angrebenes tavse natur gør dem særligt farlige. De går ofte ubemærket hen, indtil det er for sent, hvilket understreger behovet for robust awareness-træning. Ved at uddanne personalet til at genkende phishing-forsøg og implementere strenge protokoller for håndtering af mistænkelig kommunikation kan man reducere disse snigende trusler betydeligt.

Ransomware

Ransomware-angreb er blevet en betydelig trussel mod sundhedssektoren, og antallet af hændelser er steget kraftigt i de senere år. Disse angreb involverer ondsindet software, der krypterer kritiske data og systemer og gør dem utilgængelige, indtil der betales en løsesum. Sundhedssektoren lider voldsomt under sådanne angreb og oplever betydelige økonomiske omkostninger og driftsforstyrrelser.

Den økonomiske byrde ved ransomware-angreb er enorm. Sundhedsorganisationer er ofte nødt til at omdirigere patienter til andre faciliteter, mens de arbejder på at genvinde kontrollen over deres systemer. Det medfører ikke kun direkte omkostninger, men skader også det omdømme og den tillid, der er opbygget hos patienterne. I nogle tilfælde kan langvarige ransomware-angreb føre til betydelige driftsforstyrrelser, herunder tab af adgang til elektroniske patientjournaler og kritiske medicinske systemer, hvilket forårsager behandlingsforsinkelser og potentielt bringer patienters liv i fare.

Statistikker afslører udbredelsen af ransomware-angreb i sundhedssektoren. Mere end hver tredje sundhedsorganisation blev offer for sådanne angreb i 2020, hvilket understreger det presserende behov for robuste cybersikkerhedsforanstaltninger. Disse angreb udnytter ofte phishing-teknikker til at infiltrere systemer, hvilket viser, at forskellige cybertrusler er indbyrdes forbundne.

Beskyttelse af sundhedsjournaler og opretholdelse af forretningskontinuitet i forbindelse med ransomware-angreb kræver en mangefacetteret tilgang. Det omfatter regelmæssig sikkerhedskopiering af data, træning af medarbejdere i at genkende phishing-forsøg og implementering af avancerede sikkerhedsforanstaltninger. Ved at indtage en proaktiv holdning kan sundhedsorganisationer bedre forsvare sig mod de økonomiske og driftsmæssige ødelæggelser, som ransomware forårsager.

Dataovertrædelser

Brud på datasikkerheden udgør en alvorlig trussel mod sundhedssektoren og fører til uautoriseret adgang til følsomme patientoplysninger.

Disse brud kan have katastrofale konsekvenser, herunder:

• Identitetstyveri
• Forstyrret drift af sundhedsvæsenet
• Betydelig økonomisk skade
• Skade på omdømme

Indvirkningen af databrud på patientdata og sundhedspleje kan ikke undervurderes. Kompromitterede patientdata kan forstyrre kritiske medicinske procedurer, forsinke behandlinger og potentielt føre til livstruende situationer. I februar 2020 blev f.eks. over 1,5 millioner sundhedsjournaler kompromitteret på grund af flere brud, hvilket illustrerer omfanget og alvoren af disse hændelser.

Sundhedsindustrien oplever i gennemsnit 1,76 databrud om dagen, hvilket understreger hyppigheden og vedholdenheden af disse angreb. De økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser er betydelige, idet sundhedsorganisationer risikerer juridiske sanktioner og tab af tillid fra patienter og offentligheden. Beskyttelse af følsomme data er ikke bare et lovkrav, men en nødvendighed.

Sundhedsorganisationer skal implementere omfattende cybersikkerhedsforanstaltninger for at beskytte patientoplysninger. Databeskyttelsesløsninger er afgørende for at beskytte følsomme oplysninger mod at blive tilgået eller delt uhensigtsmæssigt af medarbejdere. Derudover kan overvågning af medarbejdernes aktiviteter hjælpe med at spotte tidlige tegn på insidertrusler, hvilket yderligere forbedrer datasikkerheden.

DDoS-angreb

DDoS-angreb, eller Distributed Denial of Service-angreb, er en betydelig trussel mod sundhedssektoren. Disse angreb involverer overvældelse af en målrettet server med falske forbindelsesanmodninger, hvilket tvinger den offline og forstyrrer den normale drift. Sundhedssektoren er med sin stigende digitale afhængighed særligt sårbar over for sådanne angreb.

De operationelle konsekvenser af DDoS-angreb kan være alvorlige. Nedetid på netværket forhindrer adgang til vigtige patientoplysninger og kommunikationsværktøjer, hvilket potentielt kan forsinke medicinske behandlinger og bringe patientplejen i fare. Virkningerne af disse angreb kan være de samme som ved ransomware-angreb, med betydelige driftsforstyrrelser og potentiale for katastrofale resultater af selv en kort afbrydelse.

Eksempler på DDoS-angreb i sundhedsvæsenet understreger konsekvenserne i den virkelige verden. For eksempel kan et målrettet DDoS-angreb resultere i, at et hospitals netværk er offline i timevis, hvilket skaber kaos og bringer patientsikkerheden i fare. Disse hændelser understreger behovet for robuste cybersikkerhedsforanstaltninger for at sikre forretningskontinuitet og beskytte patienttjenester.

En proaktiv tilgang er nødvendig for at opdage og afbøde DDoS-angreb. Etablering af basale trafikmønstre hjælper med at identificere uregelmæssigheder, der tyder på et angreb. Samarbejde med erfarne tjenesteudbydere kan forbedre DDoS-beskyttelsesstrategier og sikre, at angrebstrafikken blokeres, og at systemerne forbliver operationelle.

Insidertrusler

Insidertrusler er et stort problem for sundhedssektoren og skyldes medarbejdere, der enten er ondsindede eller uagtsomme. Disse trusler kan føre til datatyveri, installation af malware og andre sikkerhedsbrud. De risici, som insidere udgør, undervurderes ofte, men de kan være lige så skadelige som eksterne cyberangreb.

Utilsigtede insidertrusler er særligt lumske, da de ofte skyldes simple fejl eller manglende opmærksomhed. En medarbejder kan uforvarende komme til at klikke på et ondsindet link eller dele følsomme oplysninger uden at være klar over konsekvenserne. Regelmæssige risikovurderinger kan hjælpe med at identificere, hvilke medarbejdere der har privilegeret adgang, og om de har brug for disse tilladelser til deres roller.

Forebyggelse af insidertrusler kræver en mangefacetteret tilgang. Databeskyttelsesforanstaltninger kan overvåge og kontrollere databevægelser og advare om usædvanlige aktiviteter, der kan være tegn på et sikkerhedsbrud. Etablering af et strengt hierarki for dataadgang kan yderligere beskytte mod utilsigtede brud og sikre, at kun autoriseret personale har adgang til følsomme oplysninger.

Implementering af et insider-risikoprogram involverer samarbejde mellem forskellige afdelinger for at identificere og håndtere potentielle interne trusler. At fremme en kultur med sikkerhedsbevidsthed og årvågenhed hjælper med at beskytte data og systemer bedre mod insidertrusler.

Styrkelse af cyberforsvaret i sundhedssektoren

Organisationer skal styrke deres cyberforsvar for at bekæmpe de cybersikkerhedstrusler, som sundhedssektoren står over for. Det indebærer en kombination af medarbejdertræning, avancerede sikkerhedsforanstaltninger og lovmæssige initiativer for at forbedre den samlede cybersikkerhed.

Træning af medarbejderne i IT-sikkerhed er afgørende for at forhindre insidertrusler og sikre, at de forstår konsekvenserne af databrud. En rapporteringsmekanisme giver medarbejderne mulighed for anonymt at rapportere mistænkelig adfærd, hvilket forbedrer organisationens evne til at reagere på insidertrusler. Multifaktorautentificering (MFA) er en enkel og effektiv sikkerhedskontrol inden for cybersikkerhed i sundhedssektoren.

Lovmæssige initiativer er afgørende for at styrke cybersikkerhedsindsatsen i sundhedsorganisationer i både USA og EU og andre steder i verden. I USA planlægger Department of Health and Human Services (HHS) at tilbyde økonomisk støtte og incitamenter for at fremme indførelsen af robuste cybersikkerhedsforanstaltninger. Foreslåede cybersikkerhedsstandarder, der kan håndhæves, har til formål at øge ansvarligheden inden for eksisterende sundhedsprogrammer. Derudover arbejder HHS på at udvikle en centraliseret ressource til at strømline koordineringen og forbedre kapaciteten til at reagere på hændelser i sundhedssektoren.

I EU er forskellige regeringsorganer og Europa-Kommissionen ligeledes i gang med at implementere initiativer, der skal styrke cybersikkerheden i sundhedssektoren. EU's direktiv om netværks- og informationssikkerhed (NIS), som stiller krav til cybersikkerhed for kritisk infrastruktur, herunder sundhedssektoren, bliver udvidet med NIS2-direktivet for at forbedre modstandsdygtigheden og reaktionen på cybersikkerhedshændelser. Derudover giver Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) vejledning, ressourcer og støtte til sundhedsorganisationer for at forbedre deres cybersikkerhedsposition og sikre, at sektoren er bedre rustet til at reagere på nye trusler på tværs af medlemslandene.

Sundhedsorganisationer skal indtage en proaktiv holdning til at implementere disse cybersikkerhedsforanstaltninger. Denne tilgang beskytter sundhedsjournaler bedre, sikrer forretningskontinuitet og beskytter vitale tjenester, der leveres til patienter.

Resumé

Kort sagt står sundhedssektoren over for en lang række cybertrusler, lige fra phishing-angreb og ransomware til databrud, DDoS-angreb og insidertrusler. Hver af disse trusler kan have ødelæggende konsekvenser for patientpleje, driftseffektivitet og organisationens omdømme. Ved at forstå disse trusler og implementere robuste cybersikkerhedsforanstaltninger kan sundhedsorganisationer bedre beskytte deres data, systemer og patienter. Sundhedsudbydernes kollektive ansvar for at beskytte patientdata er afgørende for en smidig og fortsat drift af sundhedsvæsenet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de mest almindelige typer af cybertrusler i sundhedssektoren?

De mest udbredte cybertrusler i sundhedssektoren er phishing-angreb, ransomware, databrud, DDoS-angreb og insidertrusler. Det er afgørende for sundhedsorganisationer at implementere robuste cybersikkerhedsforanstaltninger for at mindske disse risici.

Hvordan påvirker phishing-angreb sundhedsorganisationer?

Phishing-angreb påvirker sundhedsorganisationer betydeligt ved at kompromittere følsomme patientdata og potentielt resultere i økonomiske tab. Sådanne brud underminerer ikke kun tilliden, men udgør også en risiko for patienternes sikkerhed og privatliv.

Hvad kan sundhedsorganisationer gøre for at beskytte sig mod ransomware-angreb?

Sundhedsorganisationer kan beskytte sig mod ransomware-angreb ved at implementere regelmæssige sikkerhedskopier af data, uddanne medarbejderne og indarbejde avancerede sikkerhedsforanstaltninger. Disse strategier skaber et robust forsvar mod potentielle trusler.

Hvorfor er databrud særligt skadelige i sundhedssektoren?

Databrud i sundhedsvæsenet er særligt skadelige, fordi de afslører følsomme patientoplysninger, forstyrrer vigtige sundhedsoperationer og øger risikoen for identitetstyveri og juridiske konsekvenser. Beskyttelse af disse data er afgørende for at bevare patienternes tillid og sikkerhed.

Hvordan kan sundhedsorganisationer afbøde virkningen af DDoS-angreb?

Sundhedsorganisationer kan afbøde virkningen af DDoS-angreb ved at etablere grundlæggende trafikmønstre, samarbejde med tjenesteudbydere og implementere robuste DDoS-beskyttelsesstrategier. Disse trin er afgørende for at forbedre sikkerheden og modstandsdygtigheden i deres netværk.