Fra 27% til 3,5%.
VAM får værdifuld indsigt i sårbarheder gennem automatiserede rapporter, som gør det muligt at målrette indsatsen og styrke det svageste led.
- Branche
- Entreprenørvirksomhed
- Grundlagt
- 1953
- Medarbejdere
- 150
- Marked
- DK
Om VAM
VAM er en dansk entreprenørvirksomhed, der siden 1953 har udført alle former for anlægs- og entreprenørarbejde med fokus på forsyning af spildevand, drikkevand og fjernvarme samt infrastruktur. Med fokus på kvalitet, høj arbejdsglæde og miljø leverer VAM løsninger, der understøtter samfundets behov for forsyningssikkerhed.
Den første simulation viste, hvor problemet var.
VAM oplevede en stigende trussel fra avancerede phishing-angreb, hvor hackere udnyttede detaljeret viden om virksomheden. Et angreb brugte eksempelvis bestyrelsesformandens navn som alias, hvilket skabte usikkerhed og understregede behovet for en stærkere sikkerhedskultur.
Tidligere løsninger var tidskrævende og ineffektive, og mange medarbejdere betragtede træningen som en formalitet. Samtidig stillede virksomhedens cyberforsikring krav om regelmæssig træning og dokumentation, hvilket øgede behovet for en løsning, der både kunne engagere medarbejderne og lette arbejdsbyrden for IT-afdelingen.
Vi stod over for en situation, hvor det ikke var tydeligt for medarbejderne hvor vigtigt IT-sikkerhed er. Moxso har givet os en enkel, automatiseret løsning, der både engagerer medarbejderne og gør det muligt at opfylde forsikringskravene uden ekstra arbejdsbyrde.
Test. Træn. Se, hvad der ændrer sig.
Da VAM valgte Moxso som deres IT-sikkerhedspartner, var det med klare kriterier: løsningen skulle være enkel, effektiv og relevant for alle medarbejdere. Moxso’s platform gør det muligt for VAM at integrere automatiserede phishing-tests og korte, målrettede træningsvideoer i medarbejdernes dagligdag. Automatiseringen sikrer, at træningen bliver gennemført uden ekstra belastning for IT-afdelingen, mens fleksibiliteten i platformen gør det muligt at tilpasse indholdet til forskellige medarbejdergrupper.
Løsningen opfylder både interne sikkerhedsmål og forsikringskrav, samtidig med at den engagerer medarbejderne gennem relevante og praktiske lektioner.
3,5% klikker i dag.
På kun 3 måneder reducerede VAM klik-raten fra 27% til 3,5%, hvilket viser en markant forbedring i medarbejdernes evne til at genkende og reagere på trusler. Medarbejderne rapporterer nu phishing-forsøg proaktivt, og virksomheden har opnået værdifuld indsigt i sårbarheder gennem automatiserede rapporter. Denne indsigt gør det muligt at målrette indsatsen og styrke de svageste led i kæden.
Moxso har ikke blot hjulpet VAM med at håndtere nutidens trusler, men har også lagt fundamentet for en fremtidssikret sikkerhedskultur.