Fordele ved at have en whistleblower-ordning

Vi har allerede et blogindlæg, der forklarer hvad whistleblower-ordningen er, men i dette indlæg går vi lidt i dybden med hvilke fordele, der er ved ordningen.

Ordningen der sikrer anonymitet

For kort at opsummere hvad en whistleblower-ordning er, så er en whistleblower-ordning en overenskomst, der giver en medarbejder forsikring om, at man anonymt kan anmelde sin arbejdsplads og kollegaer om fejl eller overtrædelser.

Man kan eksempelvis indberette:

• Korruption
• Bestikkelse
• Bedrageri
• Arbejdsmiljøsikkerhed
• Underslæb
• Overtrædelser af lovgivning f.eks. inden for GDPR

Typisk vil en person, der whistleblower, have viden om lovovertrædelser eller overtrædelser af diverse politikker, der er i virksomheden. Det kan enten være en person, der arbejder i virksomheden, eller også har legitim viden og insight i virksomheden.

Whistleblowing er en sikkerhed for medarbejderne om, at de kan anmelde hændelser i virksomheden, uden at skulle bekymre sig om at miste job pga. bitterhed eller andet.

En af fordelene ved whistleblowing

Når en arbejdsplads har en whistleblower-ordning, indikerer det også, at de har en åben og ærlig arbejdskultur. Dette sender et signal til kunder og samarbejdspartnere om, at alle led i virksomheden stoler på hinanden og er oprigtige.

Derudover viser en virksomhed også tiltro til sine medarbejdere ved at give dem muligheden for at anmelde forhold i virksomheden - det er en gennemsigtighed, der er essentiel for en åben arbejdskultur.

Whistleblower-ordningen skaber en bedre og åben arbejdskultur, som dermed giver mere produktive medarbejdere. Når medarbejdere kan rapporterer problemer med det samme, kan de også komme videre fra selvsamme problem.

På samme måde er det også gavnligt for virksomheden at have en åben arbejdskultur, da de bedre sikrer at medarbejdere rapporterer whistleblowingen internt i stedet for at gå til offentligheden. Dermed undgår arbejdspladsen offentlighedens søgelys, og eventuel dårligt omdømme hos deres kunder.

På samme måde kan man også bekæmpe mistrivsel på arbejdspladsen, samtidig med at I kan forhindre mislighed og fejl i arbejdsprocedurerne.

En af de største grunde til at whistleblowing er vigtigt at have implementeret på arbejdspladsen er, at medarbejdere oplever fejl i administration. Dette kan føre til fejl i behandling af f.eks. persondata, hvilket bryder GDPR-reglerne. Hvis en medarbejder opdager dette, og det vel at mærke har fundet sted i længere tid, kan fejlen blive rettet op på. Nogle medarbejdere fortsætter bedrageriet, hvis de ikke bliver taget i gerningen. Men fordi man kan rapporterer anonymt, er det større sandsynlighed for, at det rent faktisk bliver rapporteret - og at der bliver rettet op på problemet.

Whistleblowing skaber mere opmærksomhed

Der kan være mange problemer og underliggende fejl i administrationen på alle arbejdspladser. Men det kan også være problemer og fejl man ikke bemærker, hvis der ikke bliver skabt opmærksomhed omkring det.

Igen handler det meget om, om man tør rapportere et problem om f.eks. en leder, hvis man ved, at de får ens navn i forbindelse med rapporteringen. Derfor er det en stor fordel med whistleblower-ordningen, da man, som nævnt, kan anmelde anonymt.

Man er typisk ikke den eneste medarbejder, der har bemærket problemer eller bedrageri på sin arbejdsplads, men det er typisk ikke mange, der tør stille sig op og belyse problemet. Derfor gør en whistleblower-ordning det lettere at belyse problemer, så der kan blive gjort noget ved sagen.

Som nævnt, så er det altid optimalt, hvis man kan tage diskussioner internt i virksomheden, og ikke skal blæse det op og ud til offentligheden og sociale medier. Typisk er det lettere at løse et problem internt og mere nedtonet, end hvis offentligheden skal indblandes.

Et kendt eksempel

Et kendt eksempel på en whistleblower er den amerikanske Edward Snowden. Han arbejdede hos NSA (National Security Agency), men i 2013 påstod han at have set flere etiske problemer med organisationen. Efter sigende skulle Snowden have snakket med flere medarbejdere internt i NSA, inden han gik til diverse journalister og aviser.

Dette eskalerede til store højder, og endte med, at Snowden søgte asyl i Rusland, hvor han har opholdt sig siden da.

Snowden bliver kaldt mange ting, men bl.a. også en whistleblower, fordi han delte informationer og bekymringer om sin daværende arbejdsplads.

NSA er en meget stor organisation, og det er de færreste der vil kunne skabe så meget røre verden over. Det man skal tage med, fra Snowdens eksempel, er, at whistleblower-ordningen angiveligt ikke trådte ordentlig i kraft. Det vil være påstand mod påstand, men ligegyldig hvad, så skabte det stor debat og satte nyt lys på whistleblower-ordningen.

Stof til eftertanke

Noget af det man skal huske ved whistleblower-ordningen er, at alle kan rapporterer problemer og bedrageri.

Dermed sagt, så skal man ikke udnytte ordningen, hvis der er personlige anliggender mellem; whistleblower-ordningen er upartisk og skal ikke udnyttes.

Med eksemplet ovenfor, kan det ses, at forkert behandling af whistleblowing kan føre til store konsekvenser for en organisations omdømme.

Udover en virksomheds omdømme, kan de også miste både finansielle ressourcer, såvel som medarbejdere. Hvis en arbejdsplads ikke har en whistleblower-ordning, kan man risikere, at medarbejderne ikke ser anden mulighed end at sige op. Problemer kan vokse og mangel på løsning kan dermed føre til mangel på medarbejdere.

Derfor kan det kun anbefales at indføre en whistleblower-ordning, da det sikrer en bedre arbejdskultur, en mere positiv arbejdsplads og transparens mellem medarbejdere.