Whistleblowing er vigtigt i en virksomhed

Mange tænker at whistleblowing hører regeringen og den offentlige sektor til, men det er ikke tilfældet - og bør ikke være tilfældet. Whistleblowere er kendt for at anmelde etiske og moralske dilemmaer, og problemer de oplever på arbejdspladsen, men der er mere til whistleblowing end som så.

Whistlebloweren der skaber opmærksomhed

Som nævnt, så findes whistleblowere både i regeringer og i den offentlige sektor - altså store organisationer med mange ansatte. Dog findes de også i private virksomheder, og ordningen burde også være mere synlige i den private sektor.

Whistleblowing er et essentielt middel i samfundet, da de skaber opmærksomhed på overtrædelser og problematikker, der ellers ikke ville blive belyst.

Gennem årenes løb har whistleblowing fået en mere negativ konnotation, når det bliver nævnt. Udover at være koblet sammen med sladder og sladrehanke, er ordet også forbundet med bedrageri - og dette skal det væk fra. Whistleblowing er ikke bedrageri, men informativ vidensdeling om forseelser i en virksomhed.

I væsentlig grad er whistleblowing til, for at mindske tjenesteforseelse på arbejdspladsen - og ikke for at dele sladder mellem kollegaer.

Whistleblowere forebygger

Ved at have whistleblower-ordninger på arbejdspladsen, har det en forebyggende effekt. Når medarbejdere er opmærksom på, at alle forseelser kan bliver anmeldt, er de dermed mere opmærksom på dem.

Det er ofte med en høj succesrate at whistleblowing bliver brugt, men mange frygter også repressalier - derfor er det vigtigt at medarbejderne ved, at de er bakket op af whistleblower-ordningen.

Det som whistleblowere skal huske, når de overvejer, om de skal anmelde en handling eller ej, er, at deres anmeldelse fører til retfærdighed og retter op på forseelserne i virksomheden. Udover at rette op på det internt i virksomheden, skaber det også et mere positivt blik på virksomheden fra kunder og samarbejdspartnere.

Så for at forebygge bedrageri, korruption og forseelser i en virksomhed, er det vigtigt for organisationen at bakke op om whistleblower-ordningen.

Der er to hovedårsager til, at whistleblowing forebygger forseelser på arbejdspladsen:

1. De, der er ansvarlige for forseelsen, bliver opdaget i overtrædelsen og straffet retmæssigt efter sagens omfang. Det kan både være med en advarsel for mislighed, at blive flyttet i virksomheden, eller i værste fald blive fyret. Straffen for forseelsen kommer an på alvorligheden.
2. Whistleblowing har en forebyggende effekt på arbejdspladsen. Når medarbejderne ved at de kan blive anmeldt for forseelser, er de også mere tilbøjelige til at undgå at begå dem. På den anden side vil medarbejdere fortsætte med at overtræde reglementer, hvis de ser, at der ikke er nogen konsekvenser ved overtrædelsen.

Gennemsigtighed er vigtigt på arbejdspladsen

Gennemsigtighed og ansvar er to vigtige egenskaber for en virksomhed. Når en virksomhed viser ansvar og gennemsigtighed over for deres medarbejdere, viser de også, at deres medarbejdere kan stole på dem - og at de stoler på deres medarbejdere.

Gennemsigtighed og ansvar medfølger ydermere, at medarbejderne er komfortable på deres arbejdsplads. Når medarbejderne ikke skal bruge energi på at tvivle på arbejdsgiveren, er de også mere effektive i det arbejde, de laver.

Whistleblowing har dermed en tydelig effekt på medarbejderne - både deres produktivitet, men også velvære på arbejdspladsen. Når der er høj velvære på arbejdspladsen, vil medarbejderne også have mere overskud; dette overskud kan bruges til bl.a. at forbedre virksomhedens cybersikkerhed.

Whistleblower-ordninger bliver også opfordret til at tage snakken om whistleblowere med medarbejderne inden, der skulle komme en whistleblower-sag. Hellere være proaktive i bekæmpelsen mod forseelser på arbejdspladsen, end at skulle belyse whistleblowing efter virksomheden er kommet ud i en whistleblower-hændelse.

Dårlig omdømme er værre end ingen omdømme

En ting en virksomhed skal tage i betragtning ved whistleblower-sager er, at de ofte ender i offentlighedens søgelys. Hvis en virksomhed oplever en sag, hvor en medarbejder eksempelvis har overtrådt forskellige reglementer og politikker, skaber det dårlig omdømme for den omtalte virksomhed. Særligt hvis overtrædelserne har fundet sted over længere tid. Dette indikerer, at medarbejderne ikke har haft tiltro til virksomheden, og derfor undlader at anmelde hændelserne, som i sidste ende skader virksomheden.

Derfor er dårlig omdømme værre end ingen omdømme. Når en virksomhed (om det er i den private eller offentlige sektor) får et dårligt omdømme på grund af whistleblowing, vil kunder og samarbejdspartnere måske revurdere deres samarbejde med virksomheden.

Hvis en virksomhed tværtimod bevarer et godt ry, medfører det også et godt samarbejde med de respektive partnere. Den omtale en virksomhed får, skaber det billede som offentligheden har af dem.

Vi er forbundet på tværs af internettet

På grund af sociale medier, er størstedelen af befolkningen forbundet - på den ene eller anden måde. Derfor er det også lettere for whistleblower-sager at komme frem. Der vil være flere mennesker, der ser skandaler såvel som sejre for virksomheder og organisationer.

Dette betyder også, at whistleblower-sager ikke kun påvirker internt i virksomheden, men også på flere forskellige platforme: [intern kommunikation] (/da-dk/blog/sadan-bor-man-handtere-intern-whistleblowing "Hvordan man bør håndtere whistleblowing i intern kommunikation"), sociale medier og nyhedsmedier. Sager vil nå flere mennesker, hvilket også medfører, at flere mennesker vil danne en mening om virksomheden. Virksomheder kan forme den mening og holdning til det mere positive, hvis de har en god whistleblower-ordning og håndterer sager godt. På samme måde virker det modsat.

Derfor opfordres virksomheder til at tage et ekstra kig på deres whistleblower-ordning, hvis de overhovedet har en. Hvis ikke, opfordres de til, at få indført en.