Exposure management i cybersikkerhed

Mere eller mindre alle virksomheder er afhængige af teknologi - om det er online eller offline. Begge dele kan blive udsat for cyberangreb. Derfor er det vigtigt at have god exposure management, så man ved hvordan man bedst muligt håndterer blotlæggelse af data og fortrolige oplysninger.

Det vigtige overblik

Til at starte med skal vi have forstået hvad exposure management egentlig er. Når man taler om exposure i cybersikkerhed, handler det i bund og grund om hvilke trusler man kan være eksponeret for i et cyberangreb. Det kan f.eks. være malware, kompromittering af filer eller identitetstyveri.

En cyber-exposure management plan kan blive udviklet af IT-eksperterne i virksomheden, men man kan også benytte sig af de nyeste AI-teknologier. Selvom man skal være opmærksom på, hvilke informationer AI baserer sin viden på, kan det hjælpe IT-afdelinger en lang del af vejen. AI kan hurtigt scanne systemer og software for sårbarheder, så IT-afdelingen kan rette op på den mulige indgangsvinkel for hackeren.

Når man taler om exposure management er det også essentielt at skelne mellem exposure og vulnerability - sagt med andre ord; blotlæggelse og sårbarheder. I cyberverden bliver de to begreber brugt i flæng, men man bør skelne mellem de to, specielt når det kommer til exposure management.

Vulnerability - eller sårbarheder - handler om de forskellige sårbarheder man kan opleve i softwaren. Det er også dem som hackeren udnytter når de begår cyberkriminalitet. Hackeren får direkte adgang til en bruger eller netværk ved at udnytte eventuelle sårbarheder i systemerne.

Man kan finde en officiel liste over sårbarheder kaldet CVE (Common Vulnerabilites and Exposure) - og de sårbarheder er typiske fejl i software-koden.

• En hacker kan f.eks. lave et cyberangreb eller køre ondsindet kode igennem sårbarheder i softwaren. Dette vil sprede malware som eksempelvis kan kryptere filerne der ligger på enheden der bliver angrebet. Hackere bruger ofte SQL-injections til at udnytte sårbarheder i systemer og software. Hvis f.eks. SaaS bliver ramt, er det altså en hel virksomheds netværk og data der kan bliver kompromitteret - dette gælder både medarbejdere, men også kundedata og -tillid.

Exposure - eller blotlæggelse - handler om de områder internt i en virksomhed, der bliver påvirket af IT-kriminelle. Exposure giver hackere indirekte adgang til systemerne - i modsætning til vulnerability som giver hackeren direkte adgang. Når man taler om exposure, bliver det typisk gjort ved “lagdelte” angreb. Dvs. hackeren eksempelvis starter med at sende phishing ud til medarbejderne, og derefter får adgang til systemer, når en medarbejder falder i phishingfælden.

• Et eksempel kan være at en medarbejder sender fortrolige oplysninger til den forkerte modtager - enten bevidst eller ubevidst. Selvom det er sket ved en fejl, er det disse fejltagelser der kan føre til datalækager. Og disse lækager kan føre til økonomiske omkostninger, forringet omdømme og skade for kunder, samarbejdspartnere og andre involverede i virksomheden.

Sårbarhedsstyring

Når man ser på exposure management i cybersikkerhed, er det i bund og grund en vurdering af en virksomheds angrebsoverflade. Dette er både de fysiske omstændigheder omkring følsom persondata, men det er i lige så høj grad den digitale sikkerhed. Dette er både software og adgangspunkter i programmer osv.

Ved exposure management kan en virksomhed tage de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at forhindre hackere og IT kriminelle i at få fingrene i jeres data. Virksomheder kan altså mindske cybertruslen med exposure management, samt rette op på eventuelle indtrængningspunkter i systemerne.

I takt med at virksomheder rykker deres data til cloud-lagre, og generelt set bruger internettet til kommunikation og diverse opgaver, stiger cybertruslen markant. Jo mere vi bruger internettet og bliver afhængig af det, jo flere angrebspunkter får hackerne.

Virksomheder bør overveje hvordan deres cybersikkerhed er, for når først skaden er sket, er den svær at rette op på igen - det koster tid og penge at fikse et cyberangreb. Man kan implementere sårbarhedsstyring der skal gøre det klart for alle medarbejdere i en virksomhed hvordan I skal håndtere sårbarheder i forbindelse med et cyberangreb.

En effektiv og god exposure management kan identificere de største cybersikkerhedstrusler, I står over for. Ved at være opmærksom på disse, kan I altså minimere effekten af angrebet. Cyberverden er i konstant forandring, så derfor skal jeres exposure management også være opdateret på de nyeste trends og trusler der findes.

Hvad går det ud på?

Exposure management er nogle processer, der skal sikre data fra at blive blotlagt. Ved at have exposure management kan man sikre, at cyberkriminelle ikke kan få indirekte adgang til filer og data. Man kan se hele angrebsoverfladen med exposure management - med overblik over hvor hackeren kan komme igennem, kan man sikre de sårbare steder.

Man skal være opmærksom på, at exposure management er meget mere end et overblik over angrebsfladen på den traditionelle infrastruktur. Virksomheder kan eksempelvis blive ramt i cloud-lagre, interne og eksterne partnere og forskellige enheder, som er koblet op til arbejdspladsen.

Når en virksomhed har dannet sig et overblik over alle potentielle angrebsflader og indgange til software og systemer, skal de overveje udbedring af den mulige blotlægning af data. Man kan lave sådanne prioriteringer baseret på en risk assessment, hvor man vurderer hvilke systemer der er i største risiko for at blive blotlagt, samt hvilken indflydelse et potentielt angreb kan have på dem.

Mindsk blotlæggelsen

Man kan se på fire grundlæggende elementer i en god exposure management:

1. Forstå blotlæggelsen. Ved at have indblik i, hvordan blotlæggelsen kan ske, får man en bedre forståelse for, hvordan man kan forhindre det. Man kan være proaktiv i bekæmpelsen af cyberangreb ved at have kontinuerlige tests - dette er tests der afprøver en virksomheds software og systemer. Hvis en whitehat hacker kan trænge ind, kan en ondsindet hacker også.
2. Prioritér cybersikkerheden. Cyberverden er i kontant forandring, så måderne hvorpå hackere kan komme til jeres data fornyer sig også hele tiden. Derfor er det vigtigt at prioritere jeres cybersikkerhed, så I er på forkant og ikke giver hackeren frit spil i jeres software. Derfor er det en god idé at have konsistente tjek og opdateringer af jeres exposure management.
3. Ved hvordan I skal reagere. Hvis I ved hvordan I skal reagere på potentielle cybertrusler, kan I også reagere hurtigere og mest optimalt. Hvis I dokumenterer og noterer hvordan I reagerer, kan andre følge trop - derudover kan I også se tilbage på hvordan I reagerede og hvordan I kan forbedre denne reaktion.
4. Forbedring af blotlæggelsen. Til sidst er det vigtigt at I kan forbedre jeres exposure management. Når I gennemgår jeres risk assessment og hændelsesplaner, kan I forbedre håndteringen af en potentiel blotlæggelse. Det er vigtigt at gennemgå planerne ofte, da - som sagt - cyberverden er i konstant forandring. Der er nye metoder og teknikker man skal være opmærksom på, så man ikke bliver offer for et cyberangreb.

Når man husker de fire grundlæggende elementer i exposure management, kan man forbedre og forøge chancerne for, at I ikke bliver offer for et cyberangreb. Vigtigst af alt er, at dokumentere hændelsesplanen og hændelsesforløbet, så I til enhver tid kan se tilbage på, hvordan I håndterede en situation - og kan rette op på eventuelle fejl og mangler, I ikke havde med første gang.